Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Andeprøven for kulturfolk

Eva Selsing
Læs mere
Fold sammen

De læste måske skuespilchef Morten Kirkskovs charmant-barnagtige fascisme-anklage mod enhver på ikke-venstrefløjen i avisen forleden? »De voksne er dåmme, når de ikke åbner grænserne helt,« var det intrikate budskab. Det har fået flere kulturmennesker til at udtrykke støtte til Kirkskov. Én dame synes for eksempel, det er »modigt«, når folk i hendes branche siger noget »ærligt« (læs: forudsigeligt venstreorienteret) om samfundet. En anden, Martin Lyngbo – direktør i teatret Mungo Park – klager dog over den »nedladende« måde, hvorpå kulturklassens standard-gymnasierøde syn på verden opfattes:

»Vi bliver set på som børn, der blander sig i de voksnes snak.«

Det er måske, fordi en imponerende mængde kulturfolk, med Kirkskov, består andeprøven for infantile politiske betragtninger: Hvis den ræsonnerer som et barn og taler som et barn, så er det rimeligt at antage, at vi har at gøre med en slags barn. Jo, den er god nok.