Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Amourøst

25DEBULRIK-H-Y-GROFT-SAGT-1.jpg
Ulrik HÔøΩy Groft Sagt Fold sammen
Læs mere

Tak til Berlingskes Martin Tønner for munter opdatering af de amourøse forhold i fransk toppolitik. Om franskmænd er mere frisindede end andre, er dog et spørgsmål. Måske er de mere illusionsløse og modent desillusionerede, hvad man helt sikkert kan læse mere om i World Happiness Index. Forfatteren Thorkild Hansen havde et mere generelt syn på sagen og skelnede mellem en katolsk og protestantisk kulturkreds. I sidstnævnte må man parre sig i flæng frem til giftermålet, men ægteskabet kræver troskab. Modsat katolske normer, hvor kvinden skal gå ren og ubesmittet ind i ægtestanden, som til gengæld er et bordel. Simpelthen, et bordel, mente Thorkild Hansen, for katolikker kan ikke blive skilt, men de kan da slå sig i tøjret. Det er 50 siden, den danske forfatter udfoldede sit syn på sagen, og det er mange år målt med amourøs alen. Mange bordeller er løbet i stranden siden da, mangt en troende gået i vandet, så vi vil gerne vide mere. Skriv snart.