Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Alternativets Aros

05DEBjeve-Hans-Hauge-172326.jpg
BMINTERN - Hans Hauge Fold sammen
Læs mere

Kunstmuseet Aros er Alternativets kulturelle overbygning. Bygningen er rød, men indeni er alt grønt. Direktøren er norsk og rød, og han har fået kommunen overtalt til at hidkalde den røde tyske kunstner, Katharina Grosse, der har sat folk med masker og iført rumdragter til at male dele af Mindeparken rød og hvid (altså i danske akrylfarver). De dumme danskere skal opdrages til at se, at vi ødelægger naturen. »Vi skal nok rydde op bagefter,« udtaler direktøren. Den slags har han folk til. »Er det farligt?« siden disruptionsmalerne går med masker. »Nej, det forlanger EU,« svarer han. I dag er Aros, kommunen og Alternativet glade. De har nået målet: At forarge dem, der betaler malerierne. Og endnu bedre: Det er lykkedes Aarhus Kommune at genoplive rindalismen. Hvad mere kan man forlange?