Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Alternativet afsløret

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Deres Groft sagt hører til den næppe helt lille kreds, som undrer sig over, at ellers fornuftigt demokrati som det danske kan rumme et parti, som de Alternative, der ikke synes at have et seriøst politisk bud på løsningen af noget som helst. Forleden dag blev dette synspunkt bekræftet, da partiets leder Uffe Elbæk i en TV-samtale, som han åbenbart selv havde indvilliget i at deltage i, kom fuldstændig til kort over for den dybt professionelle politiske udspørger Clemens Kjersgaard, der eminent udførte det stykke arbejde, som han er sat til, nemlig at afsløre, om hans samtalepartnere har noget at byde på. Det havde Elbæk, når det gælder flygtninge, ikke ud over almindelig snak om mennesker, der drukner i Middelhavet, hvilket han ikke er ene om ikke at bryde sig om. Samtalen var god som afsløring af en politiker, der ikke lever op til de forventninger, man nu en gang må have til mennesker, der selv vælger og får penge for det arbejde, de udfører. Samtalen afslørede formentlig også, hvorfor der er ikke helt få, der stemmer på ham. Elbæk er ikke blot leder af de Alternative, han er en slags ikon for en helt bestemt måde at være dansker på, der helst slet ikke vil konfronteres med virkeligheden og nødvendigheden af at træffe beslutninger, men bare synes, at nogen da må kunne finde en hyggelig løsning, og som derfor bliver rigtig vrede, når deres hulhed afsløres for åbent tæppe, selv om de faktisk lønnes for at finde på løsninger og ikke for bare at gå rundt og mene noget, som alle andre også kan mene.