Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Alt for fin, da

05DEBjeve-Eva-Agnete-Selsin.jpg
BMINTERN - Eva Agnete Selsing Fold sammen
Læs mere

Og så var der historien om Kasper og Simone på dagpenge, som sandelig ikke vil nedlade sig til at arbejde i Netto. Kasper udtaler, at sådan et job ikke er »noget, der kan være med til at berige mit liv og min hverdag.« Og Simone, der er »uddannet indenfor kommunikation«, kræver noget, der kan »udfordre« hende mere.

Det er altså fuldt forståeligt: Når man har taget en flot uddannelse, der kan meriteres direkte over i at opdatere hjemmesider i Glostrup Kommune, så kan man vitterlig ikke forventes at tage sådan et pøbelarbejde. Det kan enhver da se.