Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Alle elsker Skat

05DEBjeve-Hans-Hauge-172326.jpg
BMINTERN - Hans Hauge Fold sammen
Læs mere

Hvem betaler man skat til? Det gør man til en mystisk størrelse, som Mette Frederiksen (S) kalder »fællesskabet«. Fællesskabet er de rødes gud. »Vælg fællesskabet« er Enhedslistens trosbekendelse. Fællesskabet er blot et andet ord for den store gud: Staten. I gamle dage kaldte man de ansatte skattefolk »de røde og de døde«. Dvs. dem der ikke kunne blive revisorer og selv tjene penge. Dengang hadede folk skattevæsenet. Skattefar hed han. Der var skattenægterpartier, men siden staten overtog, er der sket et ideologisk skred. De fleste synes godt om skat. Og da man endelig havde opdraget folket til at elske Skat, kom skandalen. Nu er skatteskandalen blevet til partipolitik. Det er ikke vores skyld, siger de fem røde ministre. Det er heller ikke vores, siger de tre Venstreministre.

Tilbage sidder fællesskabsminister Lauritzen (V) og skal lære os igen at elske Staten og aflevere penge til guden. Heldigvis findes Fremskridtspartiet, dvs. ateisterne, ikke mere.