Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Ærlige Mette

Edith Thingstrup. Fold sammen
Læs mere

Socialdemokraterne ønsker at oprette særlige flygtningelandsbyer. Det samme gør Dansk Folkeparti. Socialdemokraterne siger, at de vil medvirke til integration. Dansk Folkeparti siger, at det vil medvirke til at holde flygtninge adskilt fra resten af samfundet, så de bliver lettere at sende hjem. Altså segregation. På papiret er Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti enige om »løsningen«, selv om formålet er diametralt modsat. Kan begge partier have ret samtidig? Og hvis ikke, hvem har så den mest korrekte analyse?

»Vi er nødt til at være relativt ærlige i den her situation,« erklærer Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen på TV 2 News. Relativt ærlige? OK, så venter vi i spænding på, hvornår hun vil være rigtig ærlig.