Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Advokatrådet

05DEBjeve-Lars-R-Moeller-17.jpg
BMINTERN - Lars R Møller Fold sammen
Læs mere

Advokatrådet vil forhindre forsvarsadvokater i at give indsatte klienter sponsorgaver. Formanden for Advokatrådet, Peter Fogh, mener, at advokater i lighed med andre liberale erhverv har ret til at markedsføre sig, men de indsatte i fængslerne er i en udsat situation, hvorfor sponsoreringen må høre op. Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen har meddelt, at hans firma ophørte med sponsoreringen, da sagen kom frem i pressen. Groft sagt kan lancere en ny forretningsidé. Forsvarsadvokaterne kan uddele baseball-bats med firmaets logo og telefonnummer til udvalgte grupperinger, der stadig befinder sig på fri fod. De er ikke udsatte som de indsatte. De får foræret nogle hårdtslående argumenter, og skulle det gå galt, har de en forsvarsadvokat ved hånden.