Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Abstrakte modeller

Edith Thingstrup.
Læs mere
Fold sammen

Ekstremt vejr som følge af global opvarmning er et noget overdrevet fænomen. Det skriver dagbladet Politiken i en lillebitte notits, som nok skal blive overset alle andre steder end i Groft Sagt. Politiken refererer et nyt studie, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature.

»Vi finder, at regn- og tørkeekstremerne i det 20. århundrede er inden for den naturlige variation, som vi nu kan se i tidligere århundreder,« udtaler historiker og klimaforsker Frederik C. Ljungqvist fra Stockholms Universitet.

Desværre stemmer forskernes nye opgørelser af de virkelige nedbørsmængder ikke overens med de abstrakte klimamodeller, som man bruger til at forudsige virkningerne af den globale opvarmning i fremtiden. Men skidt være med det. I klimadebatten handler det ikke om virkelighed. Det handler om abstraktion og modeller, især hvis de abstrakte modeller kan give politikerne en undskyldning for at blande sig noget mere. De grønne lobbyister kan ånde lettet op.