Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Årets vits

Claes Kastholm Hansen
Læs mere
Fold sammen

Vi ved alle, at Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkepartis formand, er en lun fætter. Også at han kan spille klaver og har evnen til at lægge sit ansigt i så oprigtige folder, at han virker næsten lige så troværdig, som Bill Clinton gjorde, da han sagde: I did not have sex with that woman. Men at Kristian Thulesen Dahl er en ligefrem vittig hund, vidste vi først forleden, hvor han til Jyllands-Posten sagde, at det er østarbejderne, der gør det svært for danskere på overførselsindkomst at komme ind på arbejdsmarkedet. Mon ikke det bliver årets vittighed? Når vi nu ved, at årsagen til, at der kommer så mange arbejdere fra Østeuropa er, at danskere på kontanthjælp eller dagpenge føler sig for fine til at påtage sig det arbejde, østarbejderne udfører.