Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

9. april

03DEBMads-Fuglede-122522.jpg
Mads Fuglede Groft
Læs mere
Fold sammen

»De tusind aar, så blev de væk...« skrev Kaj Munk om 9. april 1940. Den måske mest skamfulde dag i vores fine lands lange historie, hvor vi viste, at vi ikke elskede vort land nok til at ville dø for det. Det er selvfølgelig nemt at være moralsk på afstand. Det er måske også anløbent at kræve blod spildt i en kamp, hvor modstand, uanset hvor indædt, alligevel ville føre til nederlag. Men det ændrer ikke ved, at hvis man ikke er parat til at ofre alt for sit land, så har man ikke fortjent sin egen frihed.

9. april er en sørgelig dag. Tak til de allierede, der var modigere end vi og parat til at ofre det dyrebareste, de havde, for at vi kunne få det, vi mistede, tilbage. Og tak til den danske soldat, der havde kæmpet til sin død for Danmark, hvis ordren var kommet.