Skal tyskerne, som de eneste i Europa, fortsat have lov til at trykke speederen i bund på motorvejen?
Det er spørgsmålet, der uafvendeligt popper op i den politiske debat syd for grænsen. Senest har en række tyske miljøorganisationer benyttet årsskiftet til endnu en gang at udfordre det nærmest grundlovssikrede tyske begreb »freie Fahrt für freie Bürger«.
Miljøforkæmperne vejrer renere udstødningsluft, fordi de ser det tyske formandsskab for EU i år som en oplagt anledning til at forbedre landets sodsværtede miljø-image. Målet er lavere CO2 udslip, midlet at indføre så restriktive hastighedsbegrænsninger, at det vil få farthungrende tyskere i motorstærke Mercedes'er til at skæve misundeligt til Danmark: Andreas Troge, chef for den tyske miljøstyrelse, foreslår i avisen Berliner Zeitung en øvre fartgrænse på 120 km/t i hele forbundsrepublikken.
Forslaget, der ifølge Troge vil reducere CO2-udslippet med 30 procent, trækker endnu en gang fronten mellem miljø- og bil-lobbyen i Tyskland skarpt op. De stærke miljøorganisationer med partiet De Grønne i spidsen er begejstrede, mens sammenslutningen af tyske bilproducenter giver det en iskold skulder. Mercedes og kompagni henviser til, at fri fart tvinger dem til at udvikle særligt gode og sikre biler, hvilket giver en konkurrencefordel, der i sidste ende sikrer tyske arbejdspladser. Fri fart er fast arbejde, lyder logikken.
Argumentet er svært at styre udenom i en tid, hvor næsten fire millioner tyskere er arbejdsløse. Også selv om de tyske bilfabrikker har travlt med at flytte produktionen til lavtlønsområder i Østeuropa. Transportminister Wolfgang Tiefensee er da også rykket ud med opbakning til bil-lobbyen i en fart, der ikke lader en Alpina-tunet BMW noget efter: »Jeg er forpligtet til at reducere CO2-udledningen, men en generel hastighedsgrænse pååbne vejstrækninger giver ingen mening«, lyder hans umiddelbare kommentar.
Det ligner et nederlag for miljøorganisationerne, men på længere sigt er de snarere på vinderkurs. Langsomt, men sikkert er der indført hastighedsbegrænsninger, der i dag omfatter en tredjedel af det tyske Autobahn-net, mens resten er dækket af en anbefalet topfart på 130 km/t. Teoretisk svarer det til fri fart, men i praksis risikerer man at få hele ansvaret for eventuelle ulykker, hvis man overtræder den anbefalede hastighed.
Omvendt er muligheden for at give den gas i en »hjemmelavet« luksusbil ikke noget man uden videre tager fra tyskerne. Eller som Financial Times Deutschland udtrykker det i en leder: »For tyskerne er fri fart på Autobahn, hvad pesto er for italienerne og flutes for franskmændene. Ingen i Italien eller Frankrig ville vove at prøve på at forbyde sådan et kulturelt særkende«.
