Sørøversprog og svensk supersild kan ikke helt redde klassisk christianshavnerrestaurant i havn

Frokostanmeldelse: Der er små antrit til innovation på Christianhavns klassiske spisested, og alle delene er til stede; man evner bare ikke helt at få dem til at passe sammen. Og så er der lige det der med roastbeefen!

 
Stemningen på og beliggenheden af Christianshavns Færgecafe er absolut i den bedre ende i byen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Havde denne frokostanmeldelse været skrevet i 1998, havde den nok været ubetinget begejstret. Men vi skriver 2021. Det danske frokostbord er eksploderet i raffinement og nytænkning siden årtusindeskiftet, og det virkede, som om at tiden – men undtagelse af nogle få antrit – havde stået stille på Christianshavns Færgecafé, da vi besøgte den forleden.

Er det så en dårlig dansk frokost, der serveres på Strandgade 50? Bestemt ikke.

Christianshavns Færgecafé ligger helt vidunderligt lige ud til en af Christianshavns mange kanaler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Vi startede dog i den gamle østblok! Mens vi kiggede spisesedlen igennem, fik vi en karaffel med vand med brus. Tydeligvis var der tale om postevand tilsat kulsyre. Praktisk, godt for miljøet, men dog med den uheldige bivirkning, at drikkevandet i mange af de københavnske haner ikke altid kærtegner smagsløgene.

»Det smager af Polen,« udbrød min ledsager, som med rette lugtede noter af klor og anden dårligdom fra de gamle vandrør. Det er fint at tænke på miljøet, men for en restauration er det problematisk, når det koster på smagen.

Men alt tilgivet. Vi var jo ikke kommet til Christianshavn for at drikke vand. Hvem er nogensinde det?

Perfekt skippersnaps

Heldigvis ankom der også et par Nordic til at skylle vandet ned med. Nordic er med kun 0,5 procent alkohol et udmærket alternativ til alkoholstærke øl, når man anmelder mad midt på en normal arbejdsdag. Ølkortet var heller ikke overvældende, så jeg valgte i stedet at begrænse alkoholindtaget til Færgecafeens snapsekort, der straks så mere interessant ud.

Valget faldt på en af stedets såkaldte Skippersnapse, kaldet Grøn Taffel, med kommen og agurk. Den passede i sjældent vellykket grad til stedets mere end gedigne stegte sild med syltede rødløg, tyttebær og hovmesterdressing, som er en svensk sennepsbaseret dressing. Den svenske islæt gik med stor succes igen i tyttebærrene, som leverede en fin balanceret syre til den fede, umamitunge sild. Nok dagens bedste servering og absolut en anretning, jeg gerne spiser igen.

Færgecafeens smørstegte fiskefilet var frisk, men også en anelse overstegt og undersaltet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

På den anden side af bordet landede en klassisk smørstegt fiskefilet. Fileten var en anelse overstegt og undersaltet, men frisk og med en god nøddet dybde i smagen fra smørstegningen. Serveringen var helt klassisk med citronbåd og en god syrligt, luftig remoulade. Det var godt, men kunne med få greb have været bedre.

Ohøj!

Mellem vores bestillinger var der rigelig tid, måske lidt for rigelig, til at nyde Færgecafeens pittoreske omgivelser. Man indhylles i en gus af lårtyk maritim stemning, og ikke kun fordi menukortet excellerer i sørøverjargon som Ohøj, skipper, matrosens frokostplatte og så videre, men mest grundet den unikke beliggenhed vis-a-vis kanalen, restaurantens tilhørende christianshavnerfærge fra 1880 og de omkransende klassiske brostensbelagte gader – ja, man fik næsten selv lyst til at udbryde et højt, livsbekræftende »ohøj!«

Betjeningen var venlig og afslappet. Onde tunger ville nok kalde den langsom. Jeg vælger dog at tro, at det er stilen. Færgecafeen er et sted, hvor man tager det roligt og nyder omgivelserne. Er man ude i en hurtig businesslunch, skal man nok lige gøre tjenerne opmærksomme på det i forvejen eller overveje et andet sted.

Roastbeef er generelt en lakmustest for en frokostrestaurant. På Færgecafeen var stegen velstegt, men med en sej sene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Sej akilleshæl

Men splitte mine bramsejl! Endelig – efter cirka 20 gode minutter – ankom anden servering. Søkogte rejer og roastbeef.

Rejerne var friskpillede med en anelse sødme, let bid og vendt i en delikat dildcreme. Det lyse brød var smørstegt, men af uransagelige årsager meget koldt og af en anonym kvalitet. Igen: Velsmagende, men retten kunne med små justeringer have været lige i øjet.

Roastbeef var dagens sidste anretning og ofte frokostens akilleshæl. Jeg vælger den tit. Ikke fordi jeg er ubetinget fan af roastbeef, men fordi det ofte fortæller meget om et frokoststed. Det er en servering, der meget nemt bliver forglemmelig. Her var kødet saftigt, men desværre med en sej sene gennem det meste af det. Garnituren var dog lækker med et par al dente forårsløg, et spejlæg og – igen – tyttebær. Så udmærket håndværk, men råvaren var af middelmådig kvalitet.

Der er små antrit til innovation på Færgecafeen, og alle de rigtige elementer er til stede for en velsmagende og hyggelig frokostoplevelse. Beliggenheden og lokalerne bliver ikke meget bedre. Men turde man lidt mere i køkkenet, sammensatte tingene med større sikkerhed, samt udvidede fadølsrepertoiret, har jeg svært ved at forestille mig, at Christianshavns Færgecafé ikke kunne hive mindst en stjerne mere hjem indenfor en overskuelig fremtid. Det er et skønt sted, som jeg på trods af et par svipsere gerne besøgte igen, medmindre de efter denne anmeldelse vil kølhale mig!

Christianshavns Færgecafé
Strandgade 50
1401 København K.