Søren Frank: De er søde ude på Nørrebro, men det er bare ikke nok

Jagerpilotskinken var fræk, men derudover udeblev alkymien og skarpheden i køkkenet, da Søren Frank lagde vejen forbi ny restaurant.

 

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg foretrækker at indlede en god middag ude i byen med et godt glas bobler, og det meget gerne fra Champagne. Det lader sig imidlertid ikke gøre hos Møller på Ydre Nørrebro, hvilket jeg vidste hjemmefra, for jeg havde som altid forberedt mig grundigt ved at nærstudere restaurantens hjemmeside.

Der er rigtigt hyggeligt hos Møller på Nørrebro med grove bjælkebordplader og »drivtømmer« på baren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Møller er specialiseret i cocktails og godt håndværksøl fra To Øl, og det er jo også et legitimt standpunkt at tage i en tid, hvor det på broerne vælter frem med vinbarer og -bistroer. Vi gik således på opdagelse i Møllers gin og tonic-sektion, som tæller hele fem numre.

Jeg ved godt, at Hendrick’s gin, der har agurk og rosenblade som botanicals, ikke er i god standing blandt byens førende bartendere, som er mindst lige så nørdede og snobbede som vinfolket. Men det vil jeg simpelthen sk... på, for jeg elsker agurk, som i min mund og næse er noget af det mest forfriskende og aromatiske, vi har.

Jeg bestilte således Hendrick’s spædet op med agurketonic og bændler af frisk agurk, og det fungerede perfekt i min mund –ikke mindst sammen med vores første ret.

Gillardeau-østersene blev serveret med den traditionelle skalotte-vinaigre og et skud habanero-tabasco. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Østers med et skud chili

Vi havde fravalgt henholdsvis »A taste of Møller« og »Lille Møller«, to menuer med fire ombæringer af henholdsvis 11 og 8 små deleretter (425 kr./325 kr.), for i stedet at gå a la carte. Blandt andet for at kunne lægge ud med Gillardeau-østers, som i disse år helt med rette er her og der og alle vegne på københavnske restaurantscene.

De store kødfulde og cremede mærkevareøsters fra det franske firma, som i dag delvist dyrkes i irske farvande, er en relativt pebret affære. Så tre styk for 70 kroner må siges at være en fair pris.

Østersene var ledsaget af den traditionelle røde vinaigre med skalotteløg og en lille pipette med tabasco lavet på habanerochili. Der var fuldt spark på den formentlig hjemmelavede chili, men jeg kan lide den fermenterede smag af tabasco, som passer godt til østers.

Møllers spækbræt med charcuteri fra Nørre Søby. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Herefter fulgte et spækbræt med charcuteri, så vidt vi kunne forstå alt sammen produceret af Nørre Søby Kød i Nordjylland.

Tjeneren var sød og serviceminded, men ikke tungt belastet af viden om det, hun serverede. Der var var tale om en ølpølse, rustik salami, lyngrøget andebryst, trøffelsalami, saltet og tørret okseinderlår – som i Italien kaldes bresaola – og ditto lammelår. Slagnummeret på brættet var den såkaldte Hr. Nielsen-skinke, ifølge tjeneren noget så eksotisk som en gris opfostret på Fyn af en forhenværende jagerpilot og derefter forarbejdet tørret og røget i Nørre Søby.

»En meget sød sorbet af basilikum og æble, trak mig helt over i dessertuniverset, og det er ikke et sted, jeg lyst til at være.«


Hvorom alting er, så havde charcuteriet generelt et ret rustikt udtryk, idet kødet var mindre tørret end sammenligneligt charcuteri fra Sydeuropa og derfor relativt blødt og svært at skære lige så knivskarpt. Men jo, kødet, som var ledsaget af syltet og fennikel, smagte bestemt hyggeligt.

Fræk åben Bikini-sandwich med Hr. Nielsen-skinke og trøffel på brioche. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Fræk Bikini-toast med pilotskinke

Faktisk var der mere jagerpilotskinke på vej til os, for eftersom vi ikke vidste, at Nielsen var en del af charcuteribrættet, havde vi også bestilt en soloservering af skinken. Frækt anrettet, som den var, på ristet briochebrød med trøffelmayo og mere friskrevet dejlig sort vintertrøffel ovenpå, var det aftenens bedste servering.

Fra det minimale vinkort, som tæller tre hvide og tre røde vine, valgte vi en flaske hvid bourgogne, en 2017 Montagny fra Jean-Marc Pillot (400 kr.) – allround anvendelig og udmærket snarere end sindsoprivende.

Taskekrabben druknede desværre i en salatlignende konstruktion af blandt andet agurk, ananaskirsebær og blegselleri. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Krabben druknede i smagsbilledet

Herfra begyndte det desværre at gå ned ad bakke. Jeg elsker taskekrabbe, men her var det sarte kød desværre stærkt udfordret af, af tilbehøret, som bestod af de såkaldte ananaskirsebær – de små gule sataner, som er indpakket i pergamentagtige blade – agurk, østersmayo, citronolie og ikke mindst en del blegselleri, som desværre stjal smagsbilledet fra krabben.

Tarteletten hos Møller var sprød, men jordskokkepureen overdøvede desværre den fine løjrom på toppen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Lidt af det samme kunne man sige om næste lille servering – en sprød tartelet med et bastant fyld af jordskokkekompot med ventrèche, en fransk peberbacon – som overdøvede den ellers lækre topping af svensk løjrom.

Man havde desværre ladet burrataen ledsage af en pivsød basilikumsorbet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Burrata med dessertsød sorbet

Den allestedsnærværende burrata – en mozzarellaagtig friskost med et cremet indre – var serveret med heirloom-tomater, gamle ikkehybride sorter, og en meget sød sorbet af basilikum og æble, som trak mig helt over i dessertuniverset. Det er ikke et sted, jeg har lyst til at være, hvis jeg kan blive fri.

»Uanset efternavn og stamtavle er friske tomater bare ikke særligt sjove i februar.«


Mætheden var så småt begyndt at melde sig, og heldigvis havde vi kun bestilt én gang stegt havtaske til hovedret. Konceptet er, at man vælger tilbehøret separat i form af side orders. Vi havde valgt Møllers kartoffel og en tomatsalat, så det blev til endnu et møde med heirloom-tomaterne, som vi dybest set gerne ville have være foruden. Uanset efternavn og stamtavle er friske tomater bare ikke særligt sjove i februar.

Havtasken var desværre både for salt, overtilberedt og tør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Man gjorde en havtaske fortræd

Havtasken var flot og rigelig, og der var bestemt nok til begge. Desværre var den faste fisk markant oversaltet og tilmed tilberedt for længe, så den var blevet tør. Oversaltningen gik igen i saucen, der var lavet på en base af fonden fra hvidvinsdampede muslinger kogt ned med fløde. Vi måtte levne hovedparten af retten.

Når vi gør regnestykket op, må vi desværre konkludere, at et par Gillardeau-østers, og hvad der dybest set »bare« var fræk Bikini-toast – trøffelsandwichen, der er opkaldt efter koncertsalen i Barcelona og ikke den todelte badedragt – ikke er nok til at trække stikket hjem.

Denne aften sad ingen af de retter, som kræver mere alkymi og præcision af køkkenet, i skabet, og dermed er det svært at udstede mere to og en halv stjerne. Gode intentioner alene gør det desværre ikke.

Møller Kaffe og Køkken er på forhånd kendt som et hyggeligt brunchsted på Ydre Nørrebro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

 

Møller Bar & Køkken 

Nørrebrogade 160. Tlf. 31 16 45 19

Priser: Hovedret: 189 kr. Fire serveringer 325 kr.