Skarpt kulinarisk dukkehus i Grønnegade

Vinkortet er pebret, men ellers er der ikke sat fælder op i det lille hus I Grønnegade– køkkenet er relativt skarpt og tidssvarende.

Restaurant Grønnegade Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.


»Den der lever stille, lever godt,« mener mange forretningsfolk efter sigende, men det er sjældent, at det samme gælder for restauranter. Restaurant Grønnegade, i gaden af samme navn, er tilsyneladende en af undtagelserne.

Trods den centrale placering har denne restaurant i flere årtier levet en stille tilværelse på byens gastronomiske scene. Mysteriet blev til dels løst, da vi trådte ind i det lille bindingsværksdukkehus dateret 1689, for det var ikke danske stemmer, vi hørte i de trange lokaler men tyske, hollandske engelske og frem for alt norske.

Det er unægtelig en lidt underlig fornemmelse at være det eneste danske bord i en restaurant midt i København, det har jeg end ikke prøvet på Noma. Jeg skal ikke benægte at mistanken om at være havnet i en turistfælde var vakt – men den forsvandt dog hurtigt igen, da vi læste menukortet, som afslørede et kontemporært, sæsonbetonet køkken orienteret i retning af lokale råvarer.

Læs også: De 5 restauranter, der åbnede i efteråret 2011

Den såkaldte gourmetmenu som fås i tre, fire eller femretters versioner koster fra 385 kr. til 585 kr. og med hovedretter fra 245 kr. til 265 kr. er vi oppe lige over mellemklassen.

Lokket af hovedretten Krondyr tilberedt ved 56 grader tog jeg mig af menuen, mens min ledsager gik a la carte. Først kom en lille appetizer, en skefuld svampeduxelles (finhakkede svampe sauteret med bl.a. skalotteløg) garneret med lidt hele shitake og enoki-svampe og små kugler af agurk.

En ganske stram lille sag.
Eftersom jeg umiddelbart ikke tændte på de indledende numre på dagens vinmenu, gik vi på jagt i selve vinkortet, som heller ikke aktiverede min begejstring, bl.a. pga. alt for høje priser. Jeg fandt dog en flaske kommune-chablis 08 fra en af områdets bedste producenter Jean Paul Droin, som til en pris af 495 kr. også var betalt.

Da flasken kom ind, viste det sig at være 2009, det er jo noget rod, men den smagte stadig fint og mineralsk trods det noget varmere år.

Vi startede med suppe, for mit vedkommende en flødelegeret muslingesuppe, som i sig selv var korrekt men også en kende old school. Fyldet rettede dog op på balancen, et par skiver hårdt stegt kammusling samt sprøde friterede blåmuslinger leverede bid til retten, mens en gulerodspuré i bunden af skålen stod for sødmen.

Min ledsager fik fint koncentreret græs-karbisque – jeg går ud fra at der har været tale om en jomfruhummerfond blendet med græskar – med fyld af tre gode hummere.

Læs også: De 5 hurtige frokoster

Sødmen fra jomfruhummeren står fint til sødmen fra græskaret, hvilket køkkenchefen Carl Johan Brandin dog ikke er den første, som har fundet ud af, eftersom Thomas Rode fra Kong Hans vandt Årets Ret (i dag Årets Gericke) med denne ret i 2000.

Min anden menu-forret bestod af et stykke bagt torsk med grønkål i form både en lille salat og puré, æble (i puré) og mandler. En udmærket kombination, men måske lige til den salte side – i min mund aftenens mindst gode ret.

Min ledsager fik en utraditionel foie gras-servering af en frossen terrine, som var revet ud over det ret søde fyld af marinerede blommer og valnødder. Der var noget udpræget dessertagtigt over denne ret, men det har man sådan set selv bedt om, når man bestiller foie gras – hvilket nøjagtig er grunden til, at jeg aldrig gør det.

Læs også: De 5 italienske

Menuen bød som sagt på krondyr som hovedret – meget fint forvaltet i form af et stykke kød skåret af kølle og langtidstilberedt ved 56 grader, således at det stadig var rødt og saftigt. Toppet med en crumble af kastanie for at give lidt knas.

Ved siden af skorzonerrødder som både chips og creme samt sprøde stykker (friteret?) bov samt en lys rosmarinsky. Min ledsagers hovedret var også god, hovedelementet bestod af tre skiver fint rød oksefilet – efter sigende krogmodnet i 28 dage. Garneret af tre små himmerigsmundfulde i form af syltede ringe af skalotteløg fyldt med braiseret oksehale og røget mandel placeret på en puré af saltbagt jordskok.

En lille corny friteret kugle kartoffelpuré kunne vi godt have undværet. I glasset havde vi vinmenuens hovednummer, en pomerol Chateau Moulinet 2001 til den forholdsvis rimelige pris af 128 kr. En fin ting at servere – veludviklet og veltempereret, som den var, passede til den fint til både vildt og okse.

Før den egentlige dessert fik vi et lille sødt forspil i form af en formfuldendt creme brûlée. Og så fulgte selve desserten med titlen »chokoladedrøm«.

Læs også: Byens ægte-mad-oase

Der var tale om en todelt dessert, til den ene side en marengsbund med havtornis, til en anden en sirlig konstruktion af en tæt bund af chokoladekage toppet med chokolademousse og en sprød tuile, lagt sammen med karamelcreme og ovenpå det hele, bændler af revet meget mørk chokolade. Absolut udmærket.

Hertil endnu en meget klassisk, men også velsmagende vin, en 2008 sauternes fra Château du Mayne. Til 98 kr. endnu et eksempel på at husets vinpriser er mere fordelagtige på glasset end i hele flasker. At Grønnegade ikke er nogen helt billig restaurant, fik vi at mærke på kaffeprisen, 50 kr. per næse.

Her på siden er det imidlertid det, der ligger på tallerken, som vi bedømmer, og i dette tilfælde er der nok godt håndværk bag maden til at sikre fire stjerner.

Det spiste vi:

  • Muslingsuppe – stegt kammusling – gulerod - kardemomme

  • Græskarbisque med jomfruhummer 115,-

  • Bagt torsk med grønkål – æble – mandelpanade

  • Revet foie Gras terrine med blomme og valnødder 135,-

  • Krondyr tilberedt ved 56 grader Oksefilet med saltbagt jordskok 165,-

  • Chokoladedrøm - knas - karamel – havtorn

Hvad: Restaurant Grønnegade
Hvor: Grønnegade 39, Kbh. K. Tlf. 33 933 133
Hvor meget: Priser fra: Hovedret 245 kr. 3 rettersmenu 385 kr.