Populær restaurant indfører søndagsåbent

Søndag plejer at være en lidt tam 'gå-ud-og-spise-alt-er-lukket-dag'. Men det slutter snart.

Foto: PR

Siden Pluto åbnede i Borgergade har der nærmest ikke været et tomt sæde derinde. Altid fyldt og gang i den.

Gæsterne har slugt konceptet råt - fra den rå newyorker-indretning uden unødvendigheder, men med livlig stemning og ingen dogmeregler i madstilen, blot kvaliteten er høj og det smager godt.

Læs også: Guide: Disse restauranter glemte Michelin

Retterne bliver serveret 'family style'; der bestilles fra et menukort spækket med gode sager opdelt i snacks, charcuterier, små og større serveringer, som alle ved bordet kan dele - eller man kan bestille egoist-retter.

Og fra søndag d. 5. marts kan man så også besøge Pluto om søndagen. De har nemlig lyttet til folkets krav, og slår nu også dørene op på ugens helligste dag. Der vil i fremtiden være åbent hver søndag fra kl. 17.30.

Læs også: Food truck bliver til café med himmelsk is-sandwich

Hvad: Pluto
Hvor: Borgergade 16, Kbh K