Nede på kajen

Udmærket køkken i seneste version af Røgeriet på Rungsted Havn

Røgeriet har de seneste år, i skarp konkurrence med Nokken, været den højst profilerede restaurant på Rungsted Havn og i endnu højere grad end sidstnævnte været udsat for adskillige besætningsudskiftninger. I dag er det således Irene Mai ifølge hjemmesiden »kendt fra TV2« der tegner butikken, mens køkkenchefen hedder Egill Hauch.

Nyt er det også, at man har fået lavet belysning og skærmende glas på den overdækkede terrasse på kajen lige ud til havnebassinet. Indretningen gør det muligt at spise ude selv under en sommer som denne, og det var præcis, hvad vi gjorde, den aften vi var forbi.

A la carte-kortet på stedet er ikke stort, tre retter i hver kategori hovedretter koster fra 215-245 kr. Der suppleres dog med dagens menu, som for tre retter koster 455 kr., mens fem retter står i 535 kr.. Vi kravler altså lige netop op i den dyre kategori, men det har man vel også plads til i budgettet, hvis man har bolig og eller lystbåd liggende i postnumret 2960.

Jeg valgte en tre rettersversion af menuen, mens ungerne gik a la carte i en blanding af numre fra voksenkortet og det udmærkede børnekort.

Først fik vi en lille og meget enkel appetizer: En babykammusling fra Gilleleje, kunne den helt igennem dygtige tjener oplyse blev serveret i egen skal, enkelt akkompagneret af lidt ribs. Selve kammuslingen var nuttet, sådan en har jeg ikke smagt før, ribsene kunne jeg godt have undværet.

Min menuforret var ganske elegant: Der var tale om en meget fin brun, intenst smagende svampeconsomme med fire store tortellini med fyld af en grov fars af hakket kantarel og jomfruhummer. I suppen lå forskellige urter, kørvel, dild, estragon udmærket sammenhæng.

Hvis ikke man vil ud i en helflaske, er der ikke mange muligheder på vinsiden, så jeg endte med et glas chablis 04, som måske ikke var det allermest velegnede til retten, men smagte fint.

Ungerne fik henholdsvis en tallerken med tykke skiver af udmærket ferskrøget laks serveret med to forskellige slags tomat henholdsvis gul, som ikke smagte af så meget, og så den mere krydrede dadeltomat. Den friske og læskende sommerservering var belagt med kørvel og dild.

Storebror fik husets fiskesuppe, det var tale om en klar consomme, ikke den grove bouillabaisse-lignende model med tomat. Suppen var meget tæt, næsten sort i farven, og lige lovligt salt måske var den kogt en tand for langt ind. I suppen lå en håndfuld blåmuslinger, som var pænt saftige, men dog ikke så forfærdeligt store. Oven på det hele et stort, lækkert stykke multe stegt herligt sprødt på skindet og belagt med ringe af rå skalotteløg og en urtesalat.

Den nedskrevne menu bød egentlig på vagtelbryst, men det var i dagens anledning skiftet ud med et saftigt, velstegt poussinbryst. Tilbehøret var det samme; en skive foie gras paneret i polentamel, som ikke var optimal, lidt for rå og trevlet med sener. Så var der en lille klat grov, smørsmagende kartoffelmos rørt med poussinkød, som blev lidt for fed og endelige tre-fire store kirsebær, en lovlig syrlig beurreblanc på samme frugt og lidt mandler det var svært ikke at komme til at mindes julens risalamande.

Lidt kirsebær står fint til fjerkræ jeg gik dog uden om den sure sauce og kombinationen nærmest skreg på et glas pinot noir. Eftersom budgettet ikke kunne bære en af stedets bourgogner, endte jeg i stedet med et glas pinot fra Palliser i Martinborough, New Zealand, som passede perfekt til retten.

Begge børnene var i fiskehumør, men helst uden ben, så den mindstes rødtunge, der var stegt på benet, blev fornemt fileteret ved bordet af den kompetente tjenerstab. Fisken var høj, flot og saftig urklassisk garneret med smørsauce, persille og nye kartofler, som dog var lige lovlig al dente efter min smag.

Den dampede helleflynder til brormand lod sig derimod tilberede i filet. Den kom ind med, hvad jeg vil kalde én nyklassisk garniture: Dampet spidskål, bælgede ærter, masser af krydderurter og brun fiskefumet med estragon.

Til dessert fik jeg en rigtig dejlig servering bestående af en lille citrontærte med hindbær ovenpå og ved siden af en kugle lækker frisk kærnemælksorbet lagt på lidt pulveriseret krokant til at give sprødhed. Hertil til et glas fornem dessertvin, en Late Harvest Tokaji Furmint fra Oremus i Ungarn, som er ejet af legendariske spanske Vega Sicilia, med god mineralitet og sprød syre (90 kr.).

Børnene fik begge hjemmelavet regnbueis fra børnekortet en fin og lødig parfait suppleret med lidt hindbær.

Alt i alt et udmærket om end ikke helt perfekt måltid. Trods et par skønhedsfejl hiver Røgeriet med sine fine betjening og i bund og grund solide køkken, dog netop fire stjerner i land.

Det spiste vi:

Røgeriets fiskesuppe 125 kr.

Røget laks med tomat og basilikum 155 kr.

Helleflynder med spidskål, ærter og estragon glace 215 kr.

Smørstegt rødtunge med nye kartofler, smør og persille 235 kr.

Jomfruhummer-kantarel tortellini og svampe consomme

Vagtelbryst, stegt foie gras, kirsebær og mandler.

Citron og hindbær tærte med kærnemælkssorbet

Hjemmelavet regnbueis