Mere herlig lavprisgastronomi fra Cofoco-slænget

Velindrettede Auberge på Østerbrogade serverer god mad med klassiske toner i nyt koncept.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Der er folk, som har sammenlignet Cofoco-kæden med Ikea. Ikke helt fair, for kæden, som tæller Cofoco i Abel Cathrinesgade, Trois Cochons på Værnedamsvej samt de to Le Marche-take aways på Værnedamsvej og Østerbrogade, står for solid mad af god kvalitet, hvilket man jo ikke ligefrem kan sige om de svenske discountmøbler.

De lave priser har Cofoco-imperiet dog til fælles med Ikea. Få steder i byen får man så meget for pengene som her. Det gælder også det sidste skud på stammen, Auberge, som ligger i kælderen under Le Marche-filialen påØsterbrogade.

Auberge er Cofoco-drengenes foreløbige flagskib: Køkkenstilen minder en del om de tidligere restauranter, men her serveres udelukkende seksrettersmenuer, og den aften vi var forbi, var der også smidt lidt hummer, trøffel og foie gras ind over.

Jeg har besøgt kælderen før under flere forskellige tidligere ejere, men rummet har aldrig rigtig fungeret, der har været en alt for tung og mørk kælderstemning og for lidt hygge. Det har Cofocofolket rådet bod på. Væggene fremstår ultra rå, de bare krakelerede mursten er belyst og pakket ind bag glas, så det mest af alt ligner ruiner i Rom eller Athen. Belysningen er gennemtænkt. Stolene er store og lækre i noget der i hvert fald ligner lyst læder, og der er smidt skind rundt omkring på gulvene - det hele hænger godt sammen.

Cofoco-folket er meget glade for koncepter (alene navnet: Copenhagen Food Consulting). Således er også systemet på Auberge bygget op på sindrig vis: De seks retter i take-it-or-leave-menuen består af to forretter bygget op omkring samme råvare. Da vi var forbi kunne man vælge mellem to gange kammusling eller to gange foie gras. Mens hovedretterne bestod af hele tre forskellige serveringer af pighvar eller perlehøne. Jeg gætter på, at gentagelserne skyldes, at det er interessant at få en råvare belyst fra forskellige vinkler samtidig med, at det giver god økonomi i køkkenet.

Vinkortet er som altid som hos Cofoco-drengene ikke kolossalt, men til gengæld uhyre sympatisk prissat og på Auberge lige netop veludvalgt og stort nok til at være en attraktion. Vinene koster 200, 300, 400, 500 og 600 kroner flasken og alle, bortset fra de allerdyreste, fås på glas, hvilket kompenserer for den manglende vinmenu.

Jeg valgte at gå på kammuslingen, og min første ret skulle vise sig at være en af aftenens bedste: En carpaccio af rimmet (rå, sukkersaltet) kammusling omkranset af lidt frisée salat med østersdressing, lækre smørristede croutoner og lidt granatæble - især de to gange rå skaldyr gik ind i et elegant samspil. Her til valgte jeg at drikke et glas glimrende frisk Pouilly Fumé 2005 fra Dagueneau (75 kroner).

Min gæst tog så foiegrasmenuen. Første ombæring var en rigtig lækker kold terrine, som kom med kvædekompot og grillet briochebrød. Fint og klassisk med sødmefulde dessertagtige toner, som passer godt til et glas sauternes, en ret smukt udviklet Doisy-Daëne 1990 med hele 16 år på bagen. Flot at kunne servere sådan en gammel svend til bare 75 kroner for et stort glas.

Anden omgang kammusling var stegt med tynde skiver blomkål og kapers - mig bekendt stammer denne nyklassiker fra den fransk-amerikanske newyorker-kok Jean Georges Vongerichten. Her tilsat lidt fennikel og estragon, en velfungerende combo, om end lige lovlig hårdt saltet. Hertil herligt petroleumsduftende riesling grand cru Hengst 2002 fra den fine biodynamiker Jos Meyer i Alsace.

Min ledsagers foie gras nummer to var stegt og garneret med tynde skiver lækker frisk kastanie og figen. Leveren var af god kvalitet og tilbehøret spillede godt. På vinsiden lod vi på råd fra den helt igennem glimrende og behagelige tjener retten ledsage af et godt glas rød bourgogne 1999 Beaune Boucherottes fra Jadot (100 kroner).

Så gik vi over til hovedretterne: Min perlehønetrilogi startede med en flot consommé med fyld af en smuk stor ravioli proppet med fuglens fars og toppet med lidt urter i små brunoise-tern, elegant og rigtig lækkert.

Min gæsts pighvarprogram startede med consommé her med fyld af en brandade-bolle toppet med lidt dild - udmærket uden måske at være helt så indlysende som min consommé.

Ind kom så en rustik sort støbejernsgryde med ovnstegt fasan, både bryst og lår, serveret med choucroute (alsacisk surkål), kartoffelfondant (fedtkogt kartoffel) og en lille kobbergryde med morkelsauce apart. En rigtig herreret, som hang fint sammen - mætheden begyndte så småt at banke på døren. Hvad våde varer angår, skiftede jeg nu over til den røde bourgogne.

Pighvarmenuen bød her på stegt pighvar serveret i en skål sammen med blade af rosenkål, kroketter med hummerfyld og en skål hummersauce ved siden af - udmærket.

Finalen på perlehønemenuen var heldigvis ikke stor, der var tale om en lille alsacisk tourte med fyld af fuglens indmad garneret med en kraftig trøffeltilsmagt sauce. Lige min smag og en fin afslutningen på en trilogi, som hang fint sammen og gav mening, fordi man havde fundet anvendelse for såvel reelle kødstykker som skrog, fars og indmad i tre ret forskellige udtryk.

Knapt så helstøbt og logisk fremstod pighvarmenuen, om end den sluttede med et lækkert højt stykke fisk, som var bagt lige nøjagtigt så meget, at kødet var super saftigt. I øvrigt godt garneret med kartoffelpure og den klassiske kombination af porre (glaseret) og trøffel.

Før de egentlige desserter fik vi en pre-dessert, en lille klassisk og udmærket crème brûlée. Jeg fik så en såkaldt æble trilogi, et aflangt fad med tre små smagsprøver af henholdsvis trifli, som smagte meget som gammeldag dansk æblekage, grøn æblesorbet og æbletærte. Lige ud af landevejen og ledsaget af et glas at den gode sauternes.

Min medspiser fik tre gange chokolade, en let og frisk sorbet, en klassisk mousse og en gang pain perdu - arme riddere - ingen slinger i valsen her heller.

En fuldt tilfredsstillende aften havde taget sin ende, og jeg var ærlig talt tromlemæt. På trods af at køkkenet sine steder var lidt for langt fremme med saltbøssen, var det generelt fine, klassiske toner, som udgik fra kogeregionerne, ligesom betjening og indretning bidrog til en god helhedsoplevelse. Vi befinder os mellem fire og fem stjerner, men runder straks opad på grund af det sjældent gode forhold mellem pris og kvalitet.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse