Manglen på dansk pub-kultur

Gastropub-tendensen har fået Berlingske Tidendes madanmelder Søren Frank til at spidse pennen. Læs hans kommentar om dansk pubkultur - eller manglen på samme - her.

Queens Pub, som engang lå på Hotel Kong Frederik, her fotograferet i 1998. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Jørgensen, Scanpix

Sidste uge åbnede Københavns første såkaldte gastropub – B&W i Fortunstræde – og allerede næste uge kommer nummer to – Public House på Hotel Kong Frederik i Vester Voldgade.

Det ligner jo unægtelig en tendens i den grad, at man må spærre øjnene op og spørge sig selv, om Danmark pludselig har fået en pub-kultur.

Svaret er – i den korte version - nej! Olsen-drengene og Cofoco-holdet, som er de to restaurantimperier, der står bag de to nye etablissementer, har i deres søgen efter nye koncepter til deres nyeste spisesteder været en tur i London. Og i den britiske hovedstad er det efterhånden meget svært at overse, at gastropubs er blevet et uhyre populært fænomen.

Helt enkelt fortalt er en gastropub en pub, som også serverer god mad. Fænomenet er vokset frem de seneste par årtier, hvor pubbens eksistens har været under pres, ligesom vi har set med de gamle 'brune' værtshuse herhjemme. Svækkelsen skyldes dels, at befolkningen i Storbritannien, som herhjemme, i stigende grad drikker vin i stedet for øl. Dels at man har taget den sydeuropæiske tradition for ikke at drikke uden også at få noget at spise til sig (tag for eksempel den spanske tapaskultur).

Mange klassiske pubber har således undgået lukning ved at få bygget et køkken på, og efterhånden er denne trend blevet så stærk, at selv stjernekokke som Gordon Ramsay og Heston Blumenthal (Fat Duck) har åbnet gastropubs.

I sidste udgave af Michelinguiden for Storbritannien fik en pub, Harwood Arms i Fulham, som den første nogensinde én af de forjættede stjerner, som ellers normalt tildeles mere eller mindre frankofile madtempler.

Offentlige dagligstuer
Gastropub-trenden er et langt stykke hen ad vejen en del af den revival, som det traditionelle britiske køkken gennemlever i disse år, og som har sat gamle retter som spotted dick (dampet 'pudding' – kage med blandt andet fedt og korender), potted shrimps (terrine af smør og rejer) og et utal af vidunderlige roasts og pies tilbage på menuen.

Men gastro pub-begrebet er ganske rummeligt, og det er langt fra nogen selvfølge, at maden er engelsk. På min stam-gastropub i London, The Garrison, er køkkenet generelt mere inspireret af Middelhavet end bredderne omkring Themsen.

Når jeg så sikkert kan fastslå, at Købehavn aldrig vil få en pubkultur, som kommer i nærheden af Londons, så hænger det sammen med den britiske hovedstads tradition for at bruge disse public houses som offentlige daglig- og nu også spise-stuer.

Groft sagt bor de fleste londoners i små kolde skodlejligheder, som de har ikke videre travlt med at komme hjem til - oftest vil pubben være et langt mere hyggeligt og veltempereret alternativ.

Når jeg således er i London, hvor jeg i øjeblikket er i gang med at gennemføre et to-årigt kursus, støder jeg i løbet af mine fem minutters gang ned af Bermondsey Street til skole på hele tre forskellige gastropubs (plus flere almindelige pubs, bistroer, caféer og diners). Og tager man for eksempel den ultrapopulære The Garrison, som ligger på et fint hjørne og suger lys ind af vinduerne, så er der fuldt med morgenmadsspisende, når jeg går til skole, stoppet når jeg er nede med de andre studerende og spise frokost og fyldt igen på vej hjem, hvor folk får sig en fyraftenspint før middagen, som naturligvis også altid er fully booked.

Og det er netop pointen: I Danmark har vi ingen tradition for fyraftensbajere, for vi halser alle hjem for at hente ungerne og lave mad. Og af samme årsag går vi heller ikke ud og spiser frokost for bedre at kunne forlade kontoret tids nok til at nå frem til institutionernes lukketid.

Vi har ikke de samme behov for offentlige varmestuer som i England, hvilket måske er en del af grunden til, at så få herhjemme har fundet det værd at bevare og videreudvikle vores svar på pubben – det gamle brune værtshus.

Når de to nye københavnske spisesteder således kalder sig gastropubs, så handler det udelukkende om en ny smart måde at brande en afslappet restaurant i mellemklassen på, nu hvor de seneste par års buzz word, bistro, er ved at være tyndslidt.

Et besøg på B&W bekræfter min påstand: Det mest pub-agtige ved stedet er et skramlet skilt på bagvæggen, hvor der står Gastro Pub, og at ølglassene har hank. Baren har ikke engang et fadølsanlæg.

Mere gastropub på AOK
Tendens: Gastropubber popper op i København
Cofocos gastropub hedder Public House
Olsen-drengene åbner gastropub
Olsen-drengenes B&W