Madanmelder Lærke Kløvedal: Når der serveres fordærvede skaldyr, står det meget tydeligt, at kokken holder dit helbred i sine hænder

Gastronaut: Med det gode måltid giver vi hinanden noget af det mest dyrebare i livet, nemlig tid. Det mener Lærke Kløvedal, som er madanmelder på Politiken, radiovært på Radio4 og kan fremvise en lang liste med dårlige madvaner.

Lærke Kløvedal, der er klummeskribent og madanmelder ved dagbladet Politiken, er aktuel med det ugentlige portrætprogram »Det sidste måltid« på Radio4. Fold sammen
Læs mere
Foto: Agnete Schlichtkrull

Hvad er dit livs bedste måltid?

»Listen kunne skrives i romanlængde, for i min funktion som madanmelder, og som et voldsomt spisende menneske, er jeg gastronomisk et så privilegeret sted, at der er ganske kort mellem mit livs bedste måltider.«

»Makrel i tomat kunne jeg aldrig drømme om at spise sammen med andre mennesker. Jeg må vaske op, gå ned med skraldespanden og børste tænder, før jeg igen kan være mig selv bekendt.«


»En sen frokost på Noma i lørdags ligger både højt på listen og nært i hukommelsen. Jeg spiste deres skaldyrsmenu med nogle af de mennesker, jeg holder allermest af: Min kæreste og en nær veninde. Vi svævede af begejstring og taknemmelighed – og det både før, under og efter måltidet. At gå ud og spise så stor en middag er at give hinanden det, vi har mindst af: tid. At give måltidet og hinanden den opmærksomhed og den tilstedeværelse, der får tilværelsen til at løfte sig. Og Noma skaber de optimale rammer for det lyksalige rum.«

Hvad er dit livs værste måltid?

»De ganske få gange, jeg har fået serveret dårlige skaldyr. Det bliver pludselig meget tydeligt, at kokken holder dit helbred i sine hænder, og det er jo en alvorlig sag. Man mister en smule tillid til menneskeheden, hver gang man får serveret fordærvet mad.«

Afhængig af Holiday-dip

Hvad foretrækker du at spise alene – underforstået: hvad er din guilty pleasure?

»Listen synes uudtømmelig. Jeg har ikke noget indbygget stopsignal, når det kommer til chips med Holiday-dip. Ellers bare alle chipsvarianter med salt and vinegar. Jeg elsker også bland-selv-slik – alt, der er sugercoated og knaser. Bridgeblanding, Pinnociokugler (nu Pepitokugler, red.), Skolekridt. Og nu begynder sæsonen med Anton Bergs påskeæg, og så har vi balladen. Makrel i tomat kunne jeg aldrig drømme om at spise sammen med andre mennesker. Jeg må vaske op, gå ned med skraldespanden og børste tænder, før jeg igen kan være mig selv bekendt. Og så elsker jeg mayonnaise, selv den tarvelige slags, og i mængder, der hører privatlivet til.«

Er der et særligt luksusprodukt, du finder overvurderet?

»Generøse mængder af sort trøffel er helt og aldeles spildt på mig. Jeg holder af smagen i små doser sammen med noget fedme, men i myretuelignende mængder fungerer det på mig på samme måde som tung, tanninholdig rødvin – jeg bliver søvnig og får kriller i kroppen.«

Turbokylling

Er du for eller imod foie gras?

»Jeg synes, at fødevareindustrien har større udfordringer end foie gras eller ej, og jeg vil langt hellere en sjælden gang sætte tænderne i et stykke foie gras end nogensinde spise en såkaldt »turbokylling (forceret opdræt, red.).«

Hvad er i dine øjne den største madtrend lige nu?

»Vi står i et sjovt paradoks: På den ene side er der massivt fokus på grøntsager, på den anden side oplever det klassiske franske køkken en opblomstring, som jeg tror, de færreste havde set komme. Som enkeltstående madvare lister det rå og fuldstændig vidunderlige søpindsvin sig ind på menukortene.«

En af Lærke Kløvedals absolutte favoritråvarer er den eksklusive Gillardeau-østers. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Hvis du kun måtte spise én ret resten af livet, hvad skulle det så være?

»Gillardeau-østers. Jeg kan spise østers på alle tider af døgnet, og netop Gillardeau er cremet og har mere nøddeagtig sødme end de helt saltvandstunge østers. Efter et par år ville det nok være dejligt, hvis nogen forbarmede sig og smed mig en citron som supplement.«

Hvis du kunne vælge helt frit, hvor ville du så helst spise middag på lørdag?

»Jeg ville gentage min 40-fødselsdag minut for minut. Jeg inviterede 80 af de vidunderlige mennesker, der har betydet mest for mig i livet, til en kæmpe middag i et baglokale på Apollo Bar på Charlottenborg, hvor Frederik Bille-Brahe stod for en helt igennem fantastisk menu, hvor alt gik op. Alt. Der var selvklart østers, men mest af alt var der kærlighed. Så rigeligt, at jeg tror, den enkeltstående aften giver mig ti år mere at leve i. Mindst.«