Madanmeldelse: Meyers Madhus

Claus Meyer har åbnet sin mega deli i Lyngby med storm. Maden i restauranten er glimrende, men vinkortet halter.

Meyers Madhus i Lyngby er ifølge Søren Frank et besøg værd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

»Alt under et tag,« kunne passende være overskriften på Claus Meyers seneste storsatsning i Lyngby: Deli med trækulsfyret pizzaovn, bageri, workshop, kafferisteri, vinbar og, en anelse gemt nede i hjørnet, restauranten, som umiddelbart kunne syne lidt af cafeteria, men som med Mette Bech (eks-Nimb) ved roret faktisk rummer et relativt ambitiøst køkken.

Denne aften var der et utroligt leben, der var nemlig byfest, og Rugsted og Kreutzfeld skulle spille på torvet. Trods et nyligt forsøg på genoplivning er R&K grundlæggende et 80er fænomen – og lidt på samme måde havde jeg det med husets vinbar (som også udgør restaurantens vinkort): En enkelt generisk rød bourgogne på glasset fra et afdanket købmandshus, men til gengæld en kæmpe flaskesektion med bordeaux og i den søde afdeling valget mellem to farmorhedvine, port eller pinot de charentes. De flinke medarbejdere lovede dog flere flasker på hylderne i løbet af et par uger.

Klassicisme er dog ikke altid at foragte. Jeg var glad for at finde en Taittingers prestige cuvée Comtes de Champagne årgang 2000 til meget rimelig pris – 180 kr. glasset, 1.095 kr. for en flaske – hvilket svarer til detailpris. En cremet luksuschampagne i sin bedste alder.

Med hensyn til maden kan man gå tre veje: Små serveringer i prislejet fra 89-145 kr. Store deleretter til minimum to personer, som f.eks. helstegt pighvar eller grisenakke (175-285 kr.). Eller, hvad vi valgte, ti små serveringer til deling (450 kr.).

De tre-fire første ombæringer havde karakter af snacks og appetizers: Først et par store flæskesvær drysset med lidt løgaske og en klat rødbedesirup. Derefter lidt hjemmelavet charcuteri – dejlig coppa, som smeltede på tungen – og gravad okseinderlår. Så et lille, men fremragende, shot kartoffelsuppe – rig, cremet resolut krydret med salt og peber og monteret med purløgsolie og -blomster til at skære igennem fedme og stivelse.

Derefter fik vi første egentlige ret: Tern af høbagt selleri var placeret på et leje af tynde skiver rå selleri og æble, toppet med kantareller, hasselnødder, skovsyre og ramsløgskapers. En velgørende smag af efterår og underskov bredte sig i munden.

Eneste stille glasvin på kortet, som jeg følte mig tiltrukket af, var en hvid bordeaux (100 kr.) – på en eller anden måde relateret til selveste Haut Brion – som da også indfriede forventningerne.

Hvor vi havde fået én servering hver af sellerien, kom næste ombæring, en gang tatar, ind på én tallerken, så vi måtte slås om sagerne, for der var virkelig tale om mesterligt råt kød: Store grove lunser af tydeligvis friskhakket, smagfuld og mørt oksekød med syltede rønnebær, skovsyre, vild brøndkarse, sprøde croutoner, løgringe og en forfris­kende estragoncreme.

Så et højt og saftigt stykke torsk, perfekt dampet så det faldt i store snehvide flager. Garneret med bl.a. blomkål i form af både den stegte stok og en fin glat puré, samt blomsterkarse og en cremet relativt klassisk fiskesauce.

For at sige det lige ud så var der ikke én af de 12 rødvine, man kunne få på glas, som jeg umiddelbart havde lyst til at drikke. Vi overvejede at investere i en af kortets talrige helflasker fra Bordeaux, men fandt dog, at det ville være lovlig ødselt set i betragtning af, at vi kunne skulle have en halv varm kødret.

Så vi endte henholdsvis med en alkoholisk syrah fra Washington, 2010 Milbrandt Tradition (90 kr.), samt en forglemmelig pinot nero Tiefenbrunner fra Sydtyrol (80 kr.).

»Hovedretten« var endnu en »deler«. Under et lag af dampet lilla spidskål lå skiver af rosastegt andebryst, majspuré, kirsebær og kantareller og ved siden af old school foie gras-sauce. Det smagte godt, men var svært at dele uden at fucke æstetikken helt op – det bør man tag højde for, når man kører fad/deleservering.

Efter osten fik vi så den eneste ret denne aften, som ikke hang sammen: En sært smagende brombærsorbet (krydret med lakrids?) garneret med hele brombær, rødbede, yoghurt og nogle sprøde marengsagtige flager, som simpelthen bare ikke smagte godt – eneste forsonende element var en god chokoladecrumble.

Heldigvis indfandt harmonien sig straks igen med den lækre andendessert: kirsebær i form af hele bær og sorbet serveret med hvid chokolade, forfriskende kærnemælksskum og granolie.

Efter en god aften med dejlig mad og god betjening kommer vi gerne igen og spiser en hel steg eller en pighvar. Men med mindre der sker afgørende nyt i vinbaren, kommer den nok til at stå på fadøl.

Hvem: Meyers Madhus
Hvor: Lyngby Hovedgade 49, tlf.: 72 30 13 31
Hvad: Hovedret: 175 kr. Vin 190 kr. ti-rettersmenu 450 kr.

Det spiste vi:
Flæskesvær med rødbedesirup
Charcuteri
Kartoffelsuppe med purløgsolie
Snacks
Høbagt selleri
Tatar af okse
Dampet torsk
Andebryst med lilla kål
Oste
Brombær,
yoghurt
lakrids
Kirsebær med hvid chokolade og kærnemælk