Madanmeldelse: Herlig halløj på badehotellet

Havde det ikke været for idylliske Melsted Badehotels ukomfortable caféstole, havde Berlingskes anmelder Svend Rasmussen sikkert siddet over sommerfrokosten endnu.

Sommeridyllen intakt: Restauranten på Melsted Badehotel ved Gudhjem på Bornholm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pelle Rink

I slutningen af det 19. århundrede gik det op for lægevidenskaben, at det ikke som hidtil antaget var usundt at bade i havet, og snart kransede badehotellerne de danskes kyster. Her drog Københavns bedre borgerskab hen om sommeren og dyrkede det moderne gennembruds goder: ferie og friskluftbefordret frisind og alt, hvad den slags nu engang kan føre med sig. Da sommerhusene efter Anden Verdenskrig vandt frem, svandt badehotellernes storhedstid, men de bedste ligger der stadig og nyder nu godt af en sand revival, ikke mindst inspireret af TV 2s populære dramaserie

»Badehotellet«, der i foreløbig fem sæsoner har trukket omkring halvanden million seere i gennemsnit.

Også ferieøen Bornholm har sine badehoteller. To kilometer syd for Gudhjem på den bornholmske guldkyst og placeret direkte ud til stranden ligger Melsted Badehotel, bygget i 1932 i funkisstil med hvide bygninger og blå vinduer. Madmæssigt har det svinget en del – ikke mange køkkenchefer har holdt mere end én sæson, og betjeningen har været derefter. Men forud for sæsonen 2018 fik hotellet ny ejer, og til at styre løjerne har han hyret erfarne folk: Peter Stræde og Steen Berthelsen, der i snart 20  år har drevet restauranten i Rungsted Golf Klub.

Guld værd for familiehyggen

De har både genindført frokosten i form af smørrebrød med bl.a. saltstegt sild, sennep, rødbede og bløde løg (åbenbart en bornholmertradition) og sikret sig en medarbejderstab, der både ved, hvad de laver, og besidder en servicemindethed, der står noget i kontrast til mine tidligere besøg på Melsted Badehotel. For eksempel sørgede man for at prioritere de mindstes mad først, så de kunne løbe ned og lege på stranden, og som enhver forælder ved, er det guld værd både for familiehyggen og roen på restauranten.

Først fik vi alle dog en gedigen appetizer i form af en fyldig laksemousse, rørt med salte kapers og lakserogn, og ved bordet serveret med friséesalat, samt sprødt knas fra maltjord og masser af stenbiderrogn. En studie i lyserødt, min kære Watson, og en helt elementær godbid med smag af det hav, som vi nu sad og beroligede sjælen med ved at kigge ud på lavtvuggende edderfugle, svømmende rundt mellem de ligeledes solnedgangslyserøde klippeskær. Retten blev hurtigt efterfulgt af børnenes retter – to pandestegte rødspættefiletter (95 kr.) til yngstedatter (og hun blev inden spurgt af tjeneren, om hun foretrak rødspætten hel eller som filet!), der blev serveret med rigtig god hjemmelavet grov remoulade.

Rigelige mængder citronolie

Sønnike fik to jomfruhummere af pæn størrelse, serveret på sprøde, tynde babygulerødder og porrer, nye ærter og en puré af brændt blomkål i en hummerbisque med dyb smag af brændte skaller. Eneste mislyd var, at jomfruhummerne godt måtte have fået en my mindre til min smag, men sønnike var tilfreds. Også med at kunne stikke ned på stranden og lede efter mågeæg. I mellemtiden havde vi voksne nu også fået vore forretter. Fruen en carpaccio af kalveryg, serveret med krondild, kapers, glaskål, løgkompot, mayo, store høvlede flager af parmesan samt (riiigelige mængder) citronolie. Sidstnævnte var ved at drukne den ellers gode velsmag, men holdt lige med nød og næppe sit balancepunkt.

Udenfor var et yngre par iført hvide badekåber på vej ud ad badebroen for et aftendyp. Jeg fulgte Gastronomiens Sikkerhedsråd og nøjedes med at dyppe snablen i et glas velafkølet hvid kommunebourgogne fra Domaine Leflaive (til 825 kr. flasken til en alt andet end kommunefarvet pris!), der passede perfekt til mine fire hvide asparges, serveret med mildtsmagende koldrøget laks med lidt sprød maltjord og en forholdsvis tynd mousselinesauce. Leflaiven var ganske karakteristisk for vinkortet med få, men sikre (og halvdyre) valg, der i længden skal udfordres for ikke at blive for kedeligt – nok er det badehotellernes opgave at sætte tiden i stå, men det behøver ikke også gælde vinkortet.

Ude fra badebroen var badekåberne nu for indadgående efter tilsyneladende at være blevet enige om at det var nok at dyppe tæerne i Østersøen; indendøre gik vi ombord i en tatar på kalvelår, tydeligvis skrabet fremfor for hakket, og rørt med kapers, cornichoner og sennep, der blev serveret med syltede rødløg, potente dupper af chilimayo og, i et kaffefilter a part, tændstiktynde fritter.

Perfekt varm megamussel

På min perfekt varme megamusseltallerken – jeg havde valgt trerettersmenuen til 425 kr. – lå nu lyserødt stegte skiver af oksemørbrad og glaserede kalvebrisler sammen med blomkålspurée, babyporrer og nye perleløg samt syltede løgskaller; det hele placeret i en herlig og godt indkogt rødvinssauce. Begge retter nærmest skoleeksempler på det no-nonsense-køkken, der nu hersker på Melsted Badehotel, med gode, gedigne råvarer, der får lov at smage igennem i veltillavet mad med enkle saucer, lavet fra bunden.

At råvarerne så vidt muligt også er lokale, fik vi syn for ved den afsluttende dessert: en rabarbertrifli lavet på rabarber fra egen have. Serveret i et syltetøjsglas med råsyltede jordbær i låget og i selve glasset kompot af rabarber og bær oven på et lag knuste makronstykker med en vanillesmagende gul bruléecreme i bunden; det hele dækket af et lag brændt italiensk marengs på toppen. Dansk sommer, som vor mor lavede den – og lidt til! Fra stranden kom sønnike nu spurtende – han havde fundet en mågerede med en nyudklækket unge. Og havde det ikke været for de umagelige caféstole (et uforståeligt levn fra den forrige ejer), så havde vi såmænd nok siddet på Melsted Badehotel endnu – opslugt af badehotellers særegne evne til at sætte tiden i stå i et stressfrit og trygt vakuum af evig sommer, hvor solen altid skinner, og tiden aldrig svinder.

Melsted Badehotel, Melstedvej 27, 3760 Gudhjem

Hvor meget: vin fra 395,- billigste hovedret 175,- trerettersmenu 425,-