Køen til Dining Week er åben - 3 retter til 215 kr.

Den populære og prisbevidste restaurantfestival står for døren. Er du klar?

Foto: PR.
Læs mere
Fold sammen

Byens foodies og madglade maver i al almindelighed kan godt begynde at rumle af glæde - Dining Week er lige rundt om hjørnet.

For syvende gang i træk inviterer en lang perlerække af byens restauranter indenfor i vinterferien - 12.-19. februar - til en pris, der for alvor kan få den kulinariske lykkefølelse til at stige et par ekstra grader.

Se hele programmet her

Således kan du for blot 215 kr. + gebyr nyde en 3-retters menu inkl. mineralvand fra S. Pellegrino på bl.a. Michelin-restauranten Clou eller mere afslappede favoritter som Bror, Kul, Nimb, Höst, 56grader, Brdr. Price, Søren K, Marv & Ben, Mêlée, Lumskebugten, gorms, LêLê, Aamaans - jamen listen fortsætter næsten i det uendelige. Sidste år var 188 restauranter med landet over, hvilket gav 127.000 gæster.

Se også: Hundredvis af københavnere hoppede i havnen

Der er rift om billetterne til Copenhagen Dining Week hvert eneste år, og derfor er det en god idé at sikre sig et kønummer, inden billetsalget for alvor sparkes i gang tirsdag 16. januar 2017.

Og den er altså lige åbnet, så du kan skynde dig ind og booke dit næste måltid.

Hvad: Copenhagen Dining Week
Hvor: Over hele landet
Hvornår: 12.-19. februar 2017
Hvor meget: 215 kr. + gebyr pr. person for en tre-retters menu inkl. S. Pellegrino Mineralvand
Hvordan: Billetter sælges via www.diningweek.dk