Kapers i kuben

I Østerbros nye designerdrivhus finder man et cafékøkken, som for en gangs skyld byder på fornuftig mad til fordøjelige priser.

en stimulerende nyhed - for øjet så vel som maven - må man kalde Kafé Kapers. Den flotte glaskube, som caféen er indrettet i, pynter unægteligt svært på den før så golde Gunnar Nu Hansens Plads ved Østerbrogade mellem Øbrohallen og den gamle kaserne.

Vi var forbi en almindelig dansk halvoverskyet forsommeraften, hvor klimaet inde i den drivhuslignende konstruktion var perfekt, men kunne alligevel ikke lade være med at tænke på, hvad man mon gør, hvis solen en dag skulle finde på at brænde hårdt igennem.

Lyset i kuben denne aften var også fornemt og viste sig sammen med de stofdugsbeklædte, fint opdækkede borde at have en uomtvisteligt stimulerende virkning på sultcentret - og heldigvis var der satisfaktion at finde i det fusionsagtige menukort:

Med tre hovedretter kan man ikke ligefrem sige, at udvalget er stort, men sådan er det nu engang, når man går på café. Det siger vel næsten sig selv, at Kapers også har en afdeling for tapas - i realiteten var der tale om ganske almindelige forretter i priserne fra 48-52 kroner, men det spanske t-ord er åbenbart uomgængeligt nu om dage.fra tapaslisten valgte jeg en gang »Krabbefrikadeller med kokos og koriander serveret med mangosalsa« (52 kroner). Ind kom tre luftige deller, som umiddelbart lignede almindelige danske fiskefrikadeller, men en bid afslørede dog en eksotisk smag hen af thai-køkkenet. Om fyldet var rigtig krabbe eller crab-meat, som er farvet sej, skal jeg ikke kunne sige, men det smagte udmærket. Særlig glad var jeg for den velturnerede salsa med fine tern af mango i kombination med behersket chili - de overflødige, men i café-sammenhæng obligatoriske to-tre rucolablade kunne jeg derimod godt have været foruden.

Min medspiser valgte dagens suppe (69 kroner) som i portionsstørrelse lå et sted mellem forret og hovedret - måske allermest velegnet som frokostret, vi var jo på café. Der var tale om en glimrende parafrase over den klassiske kartoffelsuppe; den rygende varme cremede suppe var god og tæt i smagen, og i stedet for de traditionelle bacontern havde den fyld af røgede muslinger og var pyntet med wasabi-creme (japansk peberrod). Et meget fint og harmonisk udspil - bestemt mere præcist og originalt end man forventer af et café-køkken.

Til forretterne havde vi begge fra det minimalistiske vinkort valgt et glas chardonnay fra Capricorn Estates i Argentina (35 kroner). Det var ikke stor vin, men det var prisen jo på den anden side heller ikke.under hovedretterne blev vi endnu en gang mindet om, at vi var på café, for retterne var så ekstremt store, at de tydeligvis var beregnet til at udgøre et helt måltid. Jeg fik »grillet svinemørbrad vendt i limeblade, hvidløg og ingefær« (128 kroner). Der var tale om tre-fire store stykker udmærket, heftigt krydret grisekød, som blev serveret med en skudefuld meget al dente grønne bønner og ligeså mange kartofler stegt i olie og krydderurter. Den rustikke ret fungerede udmærket og var som sagt til fulde mættende.

Min ledsagers servering var en tand eller to bedre. Han fik tynde skiver af kalvekød - i mine øjne lignede det inderlår - som var serveret i en thai-agtig sauce baseret på kokosmælk (118 kroner). Ifølge beskrivelsen var saucen tilsat sukkersnaps. Det ved jeg ikke, hvad er, men det hele smagte som sagt ret godt. Ganske frækt var det også at garnere den thaiagtige curry med hvedekerner, som optrådte lidt hen af uknækket bulgur. Derimod kunne jeg godt have undværet et par skiver rød peberfrugt.

Til hovedretterne drak vi en flaske valpolicella, Vigneto Rafael fra Tommasi (255 kroner), selv om en hvidvin egentlig ville have været det mest velegnede til den orientalsk inspirerede mad - problemet var bare, at der ikke var nogen af de tre på kortet, vi gad drikke.efter disse store trugfulde aftensmad havde vi langt fra behov for dessert, men da det nu én gang er en madanmelders dont at teste et bredt udbud fra spisekortet, fordelte vi de to numre på kage/dessert-listen mellem os. Jeg tog mig af »glaseret chokolademousse« (56 kroner) - en gratineret varm chokoladedessert, som muligvis var mislykket, eftersom den var flydende. Men den smagte nu godt nok og havde udmærket følge af en lille salat af jordbær og mango marineret med ingefær. Min ledsager fik en udmærket rabarbertærte (28 kroner), og derefter rundede vi aftenen af med at dele en lille stempelkande med glimrende Kenya-kaffe (32 kroner).guderne skal vide, at undertegnede ikke er den største tilhænger af det cafékøkken, som for tiden popper op overalt i byen, og hvor man under dække af moderigtig smartness serverer sjusket mad og rask væk forlanger omkring 150 kroner for en hovedret. I tilfældet Kapers er der godt nok tale om et cafékøkken, men for det første slår man generelt ikke større brød op, end kokken er i stand til at bage - ja, vi fik jo faktisk et par rigtigt gode oplevelser i form af for eksempel kartoffelsuppen. Og for det andet, og nok så vigtigt, er retterne fornuftigt prissat i overenstemmelse med kvaliteten.

Vi befinder os et sted midt mellem tre og fire stjerner på skalaen, men runder i dag op på grund af det favorable pris/kvalitetsniveau.