Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Udsigten er ganske enkelt storslået - måske den bedste i København. Lyset vælter ind ad vinduerne oppe på gourmetrestauranten Alberto K, for vi er oppe på 20. etage, og der er glas hele vejen rundt på tre sider.
Rammerne kunne ikke være bedre på Radisson Blu Royal Hotels gourmetrestaurant. Ved at lade kokkene arbejde i et åbent køkken i midten af lokalet, har man sikret sig, at alle borde er vinduespladser.
Men 1. april 2017 er det slut.
Køkkenchef, og Bocuse d'Or sølvvinder 2013, Jeppe Foldager, har meldt sin afgang. Han skal i gang med et nyt, indtil videre ikke afsløret projekt, og Alberto K går også nye tider i møde.
Læs også: Mikkeller, Michelin-kok og musikfestival går sammen om Københavns nye bar
»Vi har endnu ikke besluttet præcist, hvad der skal erstatte Alberto K på 20'ende etage, men vi håber at have en klarere idé, når vi når hen imod slutningen af året,« fortæller Brian Gleeson, General Manager.
Det betyder, at det er ved at være sidste chance, hvis man vil opleve det unikke view heroppe og smage Jeppe Foldagers yderst lækre og klassiske mad. Du kan booke bord lige her.
Læs også: Guide: Disse restauranter glemte Michelin
Men den fabelagtige udsigt er ikke det eneste, der er værd at kigge efter på Alberto K, der er opkaldt efter hotellets første og legendariske direktør, schweitzeren Alberto Kappenberger. Tilbage i 1957 var det ham, der hyrede Arne Jacobsen til at tegne og siden indrette hotellet i moderne, funktionalistisk stil.
Undervejs opfandt Arne Jacobsen bl.a. stolene Ægget & Svanen, et bestik-sæt og mange andre ting, der i dag er berømte over det meste af verden. Det drages der selvfølgelig fordel af i restauranten.