Goddag på græsk

Kalimera i Brønshøj bringer minderne frem om skønne feriedage under sydens evigt blå himmelstrøg.

Byens bedste legetøjsbutik ligger i Brønshøj! Så er det sagt, og det er en god ting at skrive sig bag øret, ikke mindst i denne juletid.

Og vi taler ikke om endnu en upersonlig filial af en strømlinet kæde, men en gammeldags rodebutik med hylder (over)fyldt med alskens rariteter og ukurante guldklumper gemt i krogene - ikke at forglemme en fantastisk samling af havenisser af både lettere pikant og mere uskyldigt tilsnit.

Alt dette blot nævnt, fordi legetøjsbutikken dér Frederikssundsvej lige før Brønshøj Torv har fået den græske restaurant Kalimera som genbo, og det var vej til en anmeldelse af sidstnævnte, at jeg genopdagede legetøjsparadiset.

En følelse af nostalgi, man i øvrigt sagtens kan forlænge ved besøget Kalimera. For ikke alene er der tale om et glædeligt gensyn med nogle af folkene bag den hedengangne Kallisti fra Classensgade Østerbro, men maden Kalimera er også af den gode gedigne græske slags, som i den grad bringer minder om skønne feriedage under evigt blå himmelstrøg med antikkens rester ventende rundt om hvert et hjørne.

Sådan synes Grækenland i hvert fald set gennem erindringens forsonende solbriller, og Kalimera er med sin hyggelige atmosfære og intime rammer (små 34 siddepladser i alt), sit klassiske køkken og sin vennesæle vært perfekt til at genskabe nøjagtig samme stemning.

Det er ikke det værste man kan få, og da slet ikke nu, hvor Københavns to eneste forsøg udi et mere opdateret og moderne græsk køkken, Borgergades Rebetiko og Vesterbrogades Oregano, desværre er en »myte blot«.

Kortet er lille og som nævnt helt traditionelt. Jeg lagde da også ud med en tallerkenfuld mezedes, et udvalg af menuens kolde og lune forretter, i form af tzatziki, lidt grøn salat, dybstegte blæksprutter, spinattærte og en indbagt gedeost.

Og lad det være sagt med det samme - det var en fremragende omgang, hvor både de enkelte råvarer og såmænd også den behandling, de havde været igennem, var i top. De små tiarmede blæksprutter var med en let panering dybstegt i frisk olie, i stærk kontrast til de oversaltede dejpanserbasser, friterede i genbrugt, halvharsk olie, som man ellers ofte får. Tzatzikien var hjemmerørt med olivenolie, den grønne salat var sprød og saftig og med smag af ægte græsk feta, og ikke det underligt fesne danske produkt, som efter en EU-dom da heller ikke længere må forsynes med den vildledende betegnelse.

Den gode feta fulgte også med spinattærten (indbagt i filodejspakker), mens gedeosten var indbagt i aubergineskiver og krydret med basilikum og oregano. En helt igennem tilfredsstillende servering, som man havde lyst til at spise sig mæt i - og nær også var blevet mæt af, da de mange indbagte sager også involverer en del olie.

Min medspiser var gået ombord i de to eneste forretter, der ikke var repræsenteret mezedes-tallerkenen; en pandestegt græsk saganaki-ost og et lerfad med dampende varme blæksprutter og kæmperejer i tomat- og vinsauce med hvidløg. Også her var både smag og kvalitet i top, om end graden af delikathed faldt en anelse - tomatsauce ér og bliver en lidt snasket affære.

Kalimera (det betyder i øvrigt godmorgen eller goddag græsk ) har også et kort med egenimporterede græske vine, der - hvis man skulle være i tvivl - er meget andet og langt bedre end sit retsina-rygte.

Arkæologiske fund tyder , at Grækenland er verdens ældste vinnation, og dnaprofiler har vist, at græske vinstokke formentlig står stamfader til mange af de italienske og spanske vindruer.

Vi lagde ud med et generøst skænket glas husets hvid (30 kroner), en frisk og floralduftende sag, der, serveret dejligt køligt, stod sig godt til de mange små forretter. Til vore kødhovedretter udbad jeg mig kortets »dyreste« (240 kroner!) græske vin, Metoxi, der dyrkes af munkene Athos, men den var udgået. I stedet anbefalede vores vært (for han fungerede i ordets bedste forstand mere som vært end som tjener) en rød Nemea Reserva (189 kroner) fra Peloponnes, lavet agiorgitikodruen, og det var bestemt ikke noget dårligt valg. Den kraftige, men ikke alt for garvesyreholdige vins let krydrede koncentration gjorde den velegnet til hovedretterne, der alle var fra enten grill eller gryde.

Fruens grillede paidakia-lammekroner var af glimrende kødkvalitet, saftige og med god smag, og blev serveret med tzatziki og ovnstegte kartofler. Jeg fik kleftiko, indbagt lam, der var pakket ind i tynd filodej sammen med forskellige grøntsager, deriblandt gulerødder, porrer, rød peber og kartofler.

Her var kødet tættere det lyserøde, stadig saftigt grund af dejindpakningen og umanerligt mørt og velsmagende efter at have været bagt i det lerfad, retten blev serveret i. Enkelt og simpelt, ingen fancy dikkedarer, til gengæld en ærlig og kærlig behandling af folk, der helt tydeligt véd hvordan man laver mad og er stolte over deres håndværk.

dette tidspunkt var vi begge mætte, men jeg måtte lige en vej omkring husets dessert, og jeg fik aftenens sidste stykke æblekage, serveret med en vaniljeis. Begge smagte hjemmelavet, selv om jeg næsten vil tro isen var købt færdig, men kagen var helt som vor mor laver den - uanset om hun bor i Brønshøj eller Peloponnes.

Et lille glas dessertvin fulgte med og sammen med en kop af den stærke og søde græske kaffe (brygget tyrkisk vis med masser af kaffegrums) fuldendte billedet af en aften, hvor virkeligheden for en gangs skyld ikke alene levede op til nostalgien, men også overgik den.

Det er som sagt ikke den store indviklede kogekunst, men her bliver ikke gået kompromis med kvaliteten, og smagen er i top. Selv prisniveauet vækker minder om ferieturens lille hyggelige taverna henne om hjørnet - 658 kroner for tre retter til to personer inklusive en flaske udmærket rødvin og kaffe er til den kvalitet nærmest rørende.

Det giver i hvert fald plads i budgettet til både nogle flere julegaver og måske en tur til Grækenland - dog uden garanti for at finde mad af samme kvalitet som her Kalimera. Vi kvitterer med tre af de allerstørste stjerner - og et sæt pakkede kufferter!