Frokostanmeldelse: Vi var nødt til at spise den kolossale herretartelet med fingrene, men det var svineriet værd

I Palmehaven på Glyptoteket svæver michelinkokkens skønånd over museumscafeen Picnic’s smukke anretninger, men et par fodfejl koster den femte stjerne.

Tartelet
Det var lidt af en kamp at konsumere Picnic's kæmpe-tartelet, men det var det hele værd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Jeg havde fået at vide, at Glyptotekets nye cafe og spisested, Picnic, var populært, så man skulle bestille bord i forvejen. Og ganske rigtigt: Ifølge stedets booking-site var alt optaget. Der stod dog, at man kunne komme forbi og måske få en plads, hvis der f.eks. var et afbud. Vi gjorde forsøget.

Vil man spise på Picnic, skal man lige indregne adgangen til hele Glyptoteket med i prisen. Adgangen for voksne er 110 kr. Men så sidder man også i et af Københavns smukkeste rum, Palmehaven - og hvornår er det reelt et dårligt tidspunkt at defilere gennem Glyptotekets vidunderlige samling? Svaret er: Aldrig - så tag dig tid!

Palmehaven på Glyptoteket er et af Københavns smukkeste rum Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Da vi kom ind, så jeg til min overraskelse, at cafeen kun var halvt fyldt. Mærkeligt! Men godt for os. Vi fandt selv et bord og studerede det ret begrænsede, men appetitvækkende menukort.

Man skal selv bestille ved baren. Her blev man til gengæld mødt af to særdeles effektive og servicemindede unge kvinder, der ud over at tage imod bestillinger, sørge for drikkevarer, servere og rydde op også anrettede tallerkener i køkkenet. Alligvel ankom maden hurtigt og vellavet, og særligt den smukke anretning på tallerkenerne afslørede, at michelinkokken Lasse Askov fra bl.a. Kokkeriet har haft en gylden finger med i spillet, hvilket lykkeligvis også kom til udtryk i smagen!

»Særligt Picnic’s ‘Lemon Pie’, med luftig mazarinbund, toppet med blå birkes, med perfekt sursød, sneblød lemon curd og perfekt marengs, fås nok ikke meget bedre.«


På kortet var der, ud over en grøn salat og en børnemenu, kun fire regulære retter. Vi bestilte de tre mest lovende.

Første ret, vi fik, var en af de flotteste tarteletter, jeg nogensinde har fået serveret. Den var kolossal, men i stedet for den sædvanlige smørtunge dej var denne tartelet lavet med luftig filodej, eller muligvis den mindre fede tyrkiske variant, kaldet yufka. Dejen var let, og det klassiske fyld var en lækkert cremet, perfekt velouté, med god dyb smag af kylling, grønne knasende asparges og friskpillede ærter. En velsmagende herreanretning med et elegant touch. Eneste anke var, at det krævede en vis råstyrke at skære den sprøde tarteletdej ud, men den smagte så godt, at vi spiste den med fingrene. Det var alt griseriet værd.

Røget laks med flot karakter og overrumplende cremet æggestand Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Min medspiser fik en noget lettere, men lige så elegant anretning: Koldrøget laks på krydret nøddebrød med æggestand, fennikel og peberrod. Her var alle de enkelte elementer perfekt afstemte. Laksen havde en markant røgsmag, men var af topkvalitet og smagte fortrinligt, uden de ofte ubehagelig toner af fiskeolie og bitterhed, der tit hænger ved det affaldslaks, man serverer på de fleste danske cafeer. Æggestanden var cremet og næsten som en engelsk custard, og den skarpe, friske garniture klædte laksen godt.

Selv om de forudgående serveringer var af voksen størrelse, fik vi også testet stedets obligatoriske fiskefrikadelle. Det viste sig at være kortets svageste led.

Serveringen var virkelig indbydende. Garnituren var let og lækker, perfekt krydret med friske urter og med en elegant remoulade. Men selve frikadellen var for mager, næsten vandet, og manglede faktisk smag. Ikke at den var ubehagelig at spise, men den var, som det eneste, for ordinær.

Fiskefrikadellen var det eneste ordinære på tallerkenen, alt andet var knivskarpt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Overordnet var det udtalte håndværk til stede hele frokosten igennem, særligt garnituren var der puslet for i særklasse på Picnic, hvor man mange andre steder sjofler det grønne indslag og nøjes med en tør dusk krydderurt.

Til herlighederne fik vi hver et glas hvidvin: Det ene var en klassisk Chardonnay, Bourgogne, fra R. Dubois & Fils (80 kr.) med fin abrikos og citron i næsen, men med en anonym og forglemmelig smag. Det andet, som både var det bedste og det billigste af de to glas, var en østrigsk Welschrielsing (60 kr.), dejlig blød, med sart æble og hø i næsen. Her fik man noget for pengene.

Vi var egentlig mætte, men stedets lækre kager så for indbydende ud til at blive ignoreret. Særligt Picnics Lemon Pie med luftig mazarinbund, toppet med blå birkes, og med perfekt sur-sød, sneblød lemon curd og perfekt marengs, fås nok ikke meget bedre.

Lemon Pie. Picnic, Glyptoteket. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Anden dessert var en chokoladekage, der ligende en kæmpe macaron, men i virkeligheden var mørk trøffel med chocolade-karamelcreme, der flød ud mellem bundene. Bundene fremstod lidt for tunge og måske endda klæge, men det smagte stadig dødbringende himmelsk.

Chocoladekagen var lige 'chokoladet' nok! Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Picnic er - på nær et par letoprettelige fodfejl - en museumscafé i topklasse. Skal stedet videre, skal man nok droppe den lidt kantineprægede stil med selvbetjening og måske have et par retter ekstra på menukortet, men samtidig er det jo »bare« en museumscafé - og en af de bedste, jeg har besøgt.

Picnic
Glytoteket
Dantes Plads 7
1556 Kbh. V
Tlf.: 3341 8141
Frokostretter fra 85 kr.