Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Kun ét ud af otte fuldkornsrugbrød fra danske gourmetbagere består Hjerteforeningens anbefalinger til det klassiske, danske rugbrød.
Sådan lyder dommen efter en grundig laboratorietest af otte fuldkornsrugbrød, som BT har foretaget i samarbejde med Hjerteforeningen. Resultaterne viser, at der er alt for meget salt samt ikke nok kostfibre i flertallet af de dyre rugbrød, som danskerne i stor stil indkøber til påskeferiens frokostborde.
Opret abonnement på BT PLUS og se hvilket af de otte fuldkornsrugbrød, der lever op til Hjerteforeningens anbefalinger. Du får desuden adgang til reportager, store interviews, guider om økonomi, sundhed, træning og meget andet. 1. månd er gratis.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.
Kun ét ud af otte fuldkornsrugbrød fra danske gourmetbagere består Hjerteforeningens anbefalinger til det klassiske, danske rugbrød.
Sådan lyder dommen efter en grundig laboratorietest af otte fuldkornsrugbrød, som BT har foretaget i samarbejde med Hjerteforeningen. Resultaterne viser, at der er alt for meget salt samt ikke nok kostfibre i flertallet af de dyre rugbrød, som danskerne i stor stil indkøber til påskeferiens frokostborde.
Det gælder blandt andre fuldkornsrugbrød fra luksuskæder som Lagkagehuset, Emmerys samt Meyers Bageri. Gulerodsrugbrødet fra Bilkas bager i Odense er det eneste fuldkornsrugbrød, der får grønt lys fra Hjerteforeningen, der er landets næststørste sygdomsbekæmpende organisation.
»Fuldkornsrugbrød er det gode valg indenfor rugbrød. Testen viser da også, at brødene generelt er okay, men alligevel er der kun et, der lever op til vores kriterier for rugbrød. Tre af brødene har et meget højt saltindhold og flere af dem indeholder ikke nok kostfibre,« siger Hanne Skov, ernæringsfaglig konsulent hos Hjerteforeningen.
Hun understreger dog, at man som udgangspunkt får et sundt rugbrød med hjem, når man beder om fuldkorn hos sin bager.
BT har uafhængigt af Hjerteforeningen udvalgt otte af landets største bagerkæder og anonymt indkøbt en bunke rugbrød.
Hvert sted blev der spurgt efter ‘to fuldkornsrugbrød’. Det ene blev samme dag kørt til professionel analyse hos Eurofins Steins Laboratorium i Vejen ved Kolding, mens det andet rugbrød blev fotograferet i avisens lokaler på Pilestræde i København.
I tilfælde af, at der var flere valgmuligheder af fuldkornsrugbrød i det pågældende bageri, blev der spurgt efter den variant med ‘flest fuldkorn’. I syv ud af otte bagerier var ekspedienten klar over, hvilket brød der skulle sælges. I Bilka i Odense måtte ekspedienten dog ringe og spørge til råds, før den senere testvinder, gulerodsbrødet, blev langet over disken.
»Brødet lever op til alle vores kriterier for rugbrød og udmærker sig særligt ved et højt fiberindhold og et lavt indhold af salt. En velfortjent førsteplads,« siger Hanne Skov fra Hjerteforeningen.
Testens afsløringer er dårligt nyt for de danskere, der tror de gør sundheden en tjeneste ved at forkæle sig selv med et dyrt og lækkert gourmet-fuldkornsrugbrød.
»Brødene fra Meyers Bageri, Emmerys og Lagkagehuset har et unødvendigt højt saltindhold. Spiser man to store skiver af det med højest saltindhold svarer det næsten til halvdelen, nemlig 40 pct., at det salt, man må få på en dag. Dertil skal så lægges salt fra det pålæg man putter på brødet,« siger ernæringskonsulenten fra Hjerteforeningen.
Til gengæld er det glædeligt, at alle brødene har et ‘ganske pænt’ fiberindhold.
»Vi kan ikke se på analyserne, hvor meget fuldkorn der er i, men brødene har alle sammen et pænt fiberindhold, hvilket sagtens kan være et tegn på, at der er en god andel fuldkorn, fordi fibrene er en del af fuldkornet,« forklarer Hanne Skov.
Undtagelsen kan være, at fibrene stammer fra en ekstra tilsætning af æble- og cikoriefibre, som man ofte ser i nogle typer af industrielt fremstillede brød, for at kunne reklamere med et højt fiberindhold.
»Det er næppe tilfældet her, hvor der ikke er varedeklaration på brødet, der jo ligger bag bagerens glas. Derfor har bagerne som udgangspunkt ingen grund til at tilsætte ekstra fibre,« siger Hanne Skov.
Brødene er vurderet efter Hjerteforeningens kriterier for indhold af fedt, sukkerarter, kostfibre og salt.