Er det øl eller milkshake ? Stor guide til det nye hippe »hazy« øl

Hazy IPA ligner æggepunch og er så saftigt, at du kan drikke det til morgenmad.

Gamma Ziga Zag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Hvis man tror, at øl-aficionados er mindre nørdede og snobbede end vinelskere, tager man fejl. Fortæl mig f.eks. hvad en DDH NE DIPA er?

Det er såmænd en forkortelse af Double Dry Hopped New England Double India Pale Ale. Det kræver med andre ord en instruktionsbog at tyde etiketterne på de nye vilde mikrobryg, som i de fleste tilfælde er inspirerede af craft beer-bølgen i USA  – der var engang, hvor man kaldte dem mikrobryggerier, men nu er flere af dem blevet så store, at den term ikke rigtig længere er dækkende.

Det bliver ikke lettere af, at modebølgerne inden for den amerikansk inspirerede craft beer skifter hurtigt, måske ikke lige hvert år, men så i hvert fald hvert andet-tredje.

Den stil, der trender lige nu, er den ekstremt ufiltrerede New England IPA, som på grund af sin tågede fremtoning i glasset også kaldes Hazy IPA.

IPA er som måske bekendt en forkortelse af India Pale Ale, som er en særlig eksportversion af den klassiske engelske ale (overgæret øl), som i sin tid fik et ekstra skud humle for at kunne klare den lange rejse ud til den dengang engelske koloni Indien.

New England-navnet skyldes, at det var her i det østlige USA, nærmere bestemt i Vermont, at den nye tågede øltype for 14 år siden blev opfundet af bryggeren John Kimmich fra The Alchemist Brewery.

Udover at være ufiltreret er brygget også upasteuriseret, og så bruger man en speciel gær, typisk New England eller London Fog. For at sikre en maksimalt tåget fremtoning skal malten være meget proteinrig, så en Hayzy IPA er stort altid brygget med havre, og man tilsætter humlen meget sent for at opnå maksimal citrusagtig frugtighed uden alt for meget bitterhed. Der er sågar dem, der tilsætter laktose (mælkesukker) for at understrege den mælkede tekstur – faktisk har denne nye undergenre af Hazy IPA fået sin egen titel: Milkshake IPA.

Og hvad er så formålet med at brygge en øl, som er så tåget som overhovedet muligt ? Det er såmænd at lave et maksimalt saftigt bryg med en mundfølelse så cremet, at den minder om æggepunch. Det hele går som antydet ud på at presse så meget humle som overhovedet muligt ned i brygget, så det bliver maksimalt frugtigt, uden at det bliver ubehageligt bittert. Faktisk er nogle af de mest vellykkede bryg så frugtige og saftige – mandarin er den note, der går mest igen – at man får lyst til at drikke dem til morgenmad i stedet for juice. For mit vedkommende er det således ubetinget den øltype, jeg har drukket mest af de seneste år, både ude og hjemme.

New England/ Hazy IPA kommer som almindelige IPA i forskellige styrker: “Session” er den letteste kategori, typisk mellem 3 og 5,5% alkohol. Navnet refererer til, at brygget skal være så let, at man kan snuppe sig en “session” på pubben og gå til tilbage på arbejde bagefter.

Double IPA (DIPA) betyder indlysende nok, at øllet har dobbelt alkoholstyrke, typisk 8% eller derover. Dryhopped refererer til, at humlen er tilsat til allersidst i processen uden forudgående iblødsætning for at bevare maksimal humlearoma.

Zig Zag fra Gamma. Fold sammen
Læs mere
Gamma

Zig Zag
(4,5%, 45 kr.  44 cl)
★★★★★★

Bahookie, Gamma
(7%, 55 kr. 44 cl)
★★★★★☆

Big doink, Gamma
(8%, 55 kr. 44 cl)
★★★★★☆

Coda, Gamma
(8,5%, 55 kr.  44 cl)
★★★★★☆

Det unge gørløsebryggeri Gammas New England-IPAer er så ufiltrerede og tågede i glasset, at de næsten ligner æggepunch. Samtidig har de en udpræget laktisk (mælket) tone, som giver associationer i retning af milkshake. Trods masser af frisk humle i næsen er min favorit Zig Zag således så  cremet og mælket, at jeg kunne drikke den til morgenmad.

Bahookie har lidt mere tyngde end Zig Zag, og som resten af porteføljen har den en humlet finish med tør og bitter lakrids i eftersmagen. Den scorer fem og en halv stjerne.

Big doink og Coda er lidt dybere og mere ravfarvede i glasset. Udtrykket er lidt tungere, med tørret frugt, men stadig laktisk og cremet med meget humlet eftersmag af bitter engelsk lakrids.

Lardy Dardy fra Amager Bryghus. Fold sammen
Læs mere
Amager Bryghus

Lardy-Dardy
(4,5%, 35 kr., 44 cl.)
★★★★★★

Brewer's Playtime: The Side I’ll Never Show
(5%, 35 kr., 44 cl.)
★★★★★★

Bamboozled!
(6%, 40 kr.,  44 cl)
★★★★★☆

Demon Juice
(7%, 40 kr., 44 cl)
★★★★★☆

Brewers Playtime: Weathered and Thorn
(8,5%, 45 kr., 44 cl)
★★★★★★

Der er fuld tryk på tågen i Amager Bryghus’ New England-IPAer, som alle nærmest ligner gule ærter i glasset: Tyktflydende og cremede som æggepunch eller milkshake. Allerede fra Lardy Dardy, som er en relativt let Session IPA, er der fuldt tryk på den saftige eksotiske frugt. Det er en øl, som bare vil drikkes.

Milkshakeagtige »The Side I’ll Never Show« ligger tæt på i stilen med banan og grapefrugt, mens Bamboozled! forekommer en anelse mere humlebitter i finishen, med tør engelsk lakrids.

Demon Juice, som scorer fem og en halv stjerne, dufter af mandarin og passionsfrugt og forekommer relativt rund og fyldig i munden. Weathered and Thorn er lidt dybere i farven og mere tørret i frugten end Demon. Ikke desto mindre er brygget stadig citrusfriskt og relativt læskende.

UW IPA fra Dry and Bitter. Fold sammen
Læs mere
Dry & Bitter

UW IPA
(6,3% 50 kr., 44 cl.)
★★★★★☆

Throne Room
(8%, 60 kr., 44 cl)
★★★★★☆

Trading Places
(8%, 60 kr.  44 cl.)
★★★★★☆

Så er der mere gørløse-øl,  fra det unge bryggeri Dry & Bitter. UW er frisk og herlig med masser af humlet citrus og mandarin i duften. Brygget er relativt cremet og læskende på trods af de 6,3%, med bitter engelsk lakrids i finishen

Throne Room er en såkaldt DDH DIPA, hvilket vil sige, at der er tale om en dobbelt tørhumlet dobbelt India Pale Ale. Kom ikke og sig, at ølfolket ikke kan noget med ord. Det specielle her er nelsonhumlen fra New Zealand, som giver en udpræget eksotisk aroma af af bl.a. yuzu og litchi. Rund og saftig trods det høje alkoholindhold. Fem og en halv stjerne.

Trading Places holder samme høje niveau: Dybt ravfarvet og voldsomt uklar, nærmest som som gule ærter. Duften er flot og ekstremt humlet på den frugtige måde med dåsefersken- og ananas. Fem og en halv stjerne.

Hnery and Irma fra Mikkeller. Fold sammen
Læs mere
Mikkeller

Henry & Irma
(3,5% 33 cl)
★★★★☆☆

Heated Seats
(4,9%, 39 kr. 33 cl)
★★★★★☆

Rick and Murphy, (Mikkeller San Diego)
(7,7%, 75 kr. 47 cl )
★★★★☆☆

Henry & Irma er en fnuglet Session IPA, en tørstslukker brygget til, at man skal kunne arbejde videre efter frokost eller køre bil. Citrongul i glasset, frisk og selvfølgelig lidt kort i smagen.

Heated Seats er en glimrende aperitiføl, som jeg har drukket mange dåser af. Citrongul i farven og totalt tåget. Frisk duft med citrus og saftig i munden.

Rick and Murphy fra Mikkellers bryggeri i San Diego har ikke helt samme saftighed.  Det ravgyldne bryg er mindre citruspræget – og humlet på den »tyske« måde. Eftersmagen er meget bitter og humlet.

Wildflower fra Ebeltoft Gårdbryggeri. Fold sammen
Læs mere

Ebeltoft Gårdbryggeri

Wildflower IPA
(5,9%, 28 kr. 33 cl.)
★★★★★☆

Raw Power
(8,3%, 28 kr., 33 cl)
★★★★☆☆

Begge Ebeltofts bryg er medium hazy og citrongule i farven med cremet skum og duft af citrus og mandarin. Bryggene har en frisk/ let syrlig tone, som minder en smule om den belgiske saison-stil (også kaldet farmhouse ale), som Ebeltoft mestrer. For mig fungerer den aperitifagtige Wildflower bedst.

House of Pale fra To Øl. Fold sammen
Læs mere
To Øl

House of Pale
(5,5%, 32 kr. 33 cl)
★★★★☆☆

Stereo Mono Azacca
(6,8%, 56,25 kr.  44 cl)
★★★★★☆

#DIPA
(8,7%, 65 kr., 44 cl)
★★★★★☆

House of Pale er relativt let og læskende. Citrongul i kuløren med frisk duft af grapefrugt og cremet i munden. En dejlig aperitiføl, fire og en halv stjerne.

Stereo Mono er relativ mørk i farven, som i dyb rav. Udtrykket er mere maltet med dadler og anden tørret frugt. Ganske koncentreret og tyk i munden.   

#DIPA har meget mere af det hele: Ravfarvet og uklar som gule ærter i glasset. Der er tørret frugt som i en belgisk ale, suppleret med mandarin og abrikosjuice. Smagen er meget tæt og lang med markant humlebitterhed.

Bryg #61 fra Åben. Fold sammen
Læs mere

Åben

Bryg #61
(5,5%, 40 kr., 33 cl)
★★★★☆☆

First Light
(7,1%, 45 kr., 33 cl)
★★★★★☆

Bryg 61, som er det relativt nye og fremadstormende Kolding-bryggeri Åbens første bryg, er frisk og læskende på en milkshakeagtig måde, med duft af mandarin og bitter engelsk lakrids i eftersmagen. Fire og en halv stjerne. 

First Light er lidt samme stil men med en anelse mere intensitet: Citrongul og medium hazy i glasset med noter af citrus (mandarin-clementin). Mundfornemmelsen er let a la frisk friskjuice, trods de 7,1%, og den tørre engelske lakrids går igen. 

Friendship Juice fra BRAW. Fold sammen
Læs mere

BRAW

Friendship Juice NEIPA, Braw
(6,5%, 50 kr., 44 cl)
★★★★☆☆

Double Dragon, Braw
(7,5%, 50 kr., 44 cl)
★★★★☆☆

BRAW er Nørrebro Bryghus´ eksperimenterende linje. Begge er moderat hazy med en anelse tysk profil i aromaen, som også  byder på mandarin. Begge er relativt pænt afrundede og saftige, men også lidt tyndere end testens bedste. 

New England fra Kissmeyer. Fold sammen
Læs mere

Kissmeyer

New England IPA, Kissmeyer
(5,5%, 25 kr., 50 cl)
★★★☆☆☆

Fruit IPA, Kissmeyer
(5,5%, 25 kr., 50 cl)
★★★★☆☆

Anders Kissmeyers IPAer, som er brygget på Royal Unibrews anlæg og kan fås i bl.a COOP, er begge lidt mindre hazy end gennemsnittet, har en klar duft af mandarin og forekommer en anelse »tyske« i stilen. Jeg foretrækker den bløde og frugtige Fruit IPA frem for New England IPA, som er tilsat grapejuice og scorer tre og en halv stjerne. 

Anarkist »Oceanic Haze« fra Theodor Schiøtz/ Royal Unibrew. Fold sammen
Læs mere

Theodor Schiøtz/ Royal Unibrew

Anarkist »Oceanic Haze«
(4% 23 kr., 50 cl)
★★☆☆☆☆

Theodor Schiøtz er en underlabel til Royal Unibrew, som kører anarkistserien med mere eksperimenterende specialbryg. Oceanic Haze, en Session IPA med bare 4%, er ravgylden og dermed relativt mørk for hazy-genren. Her er mandarin i duften, som samtidig er lidt for tysk i stilen for mig og med noter af grøntsager ikke helt ren. To og en halv stjerne.