Elsker du pasta? Nu kommer der en carbonara-festival til København

Pastaretten over alle pastaretter får sin egen festival. Læs mere her.

Pasta carbonara er ikke bare en pastaret. Det er en religion.

Der er nemlig startet krige for mindre end diskussionen, om der skal fløde i en ægte carbonara. Eller løg. Eller ærter! Hvilken ost skal bruges. Komælksosten parmesan eller fåremælksosten pecorino - eller måske en blanding.

Læs også: Se billederne: Så glad er man, når man lige har fået to Michelinstjerner

Bacon, pancetta eller guinciale? På trods af, at carbonara på overfladen ligner en af de mest simple pastaretter, findes der en nærmest uendelig variationsmængder udi den perfekte udgave.

18.-20. maj bliver sandheden, måske, hevet frem i lyset. København får i hvert fald sin første carbonara-festival.

Arrangøren er Food Festival, men både indhold og lokalitet er indtil videre en hemmelighed - alting skal åbenbart være mystisk og sagnomspundet, når det gælder carbonara.

Man kan følge med på Facebook, hvor der vil komme updates om den forestående festival.

Læs også: Hypet kok åbner ny restaurant på Statens Museum for Kunst

Hvad: Carbonara-festival
Hvor: Ikke besluttet endnu
Hvornår: 18.-20. maj 2018
Hvordan: Følg med her på Facebook