Dim Summa Summarum

Efter en omfattende renovering er kinesiske Fu Hao åbnet igen. Ombygningen har på sympatisk vis blot tilført priserne et lille hak på tre til fem kroner opad og betjeningen denne aften haltede kraftigt, men Fu Hao laver stadig byens bedste dim sum.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Hvor byen nærmest svømmer i nyåbnede thailandske, vietnamesiske og ikke mindst japanske restauranter, så står det lidt mere skralt til med nye kinesiske. Da de kom hertil i starten af 1970'erne som nogle af de første etniske spisesteder, virkede det nærmest som om der åbnede én på hvert gadehjørne. Men måske netop derfor står de lidt i stampe nu, for grillbar-imaget med de billige (frost)råvarer og halvfabrikata hænger ved, og med de publikumsforventninger er det svært at finde økonomi til at vise de mange andre og langt mere højgastronomiske sider af det mangeartede kinesiske køkken. Blandt andet derfor ser vi i Danmark kun repræsentanter for et enkelt af Kinas fire regionale køkkener, det sursøde cantonesiske.

En af de mest interessante cantonesiske delikatesser er de små dampede eller dybstegte mundhappere, dim sum. Opfundet for små hundrede år siden som en slags morgenmad eller frokost i Canton (eller Guangzhou, som det staves i dag), men her i Vesten ofte også at finde på aftenkortet.

I København har en lille håndfuld kinesiske restauranter specialiseret sig i dim sum og henover årene har vi anmeldt de fleste af dem, hvoraf en enkelt klart har skilt sig ud: Fu Hao i Colbjørnsensgade. Stedet har netop været lukket i over et år på grund af en omfattende renovering, så forleden kiggede vi forbi igen for at se, om Fu Hao stadig holder sit høje niveau.

Renoveringen er i hvert fald til at fåøje på. Væk er det nedslidte look med røde velourtapeter, i stedet er der kommet lakerede mørke og lyse træpaneler, så det føles som at træde ind i en kinesisk lakæske. Sammen med en yderst effektiv udsugning har det givet Fu Hao et langt mere moderne og indbydende udtryk, og selv om stedet denne lørdag aften var pakket med fortrinsvis kinesiske gæster, mange af dem i selskab med børn, så virkede det på ingen måde overbelastet - hvis man altså lige ser bort fra de to tjenere, der havde store problemer med at følge med, og blandt andet lod os sidde urimeligt længe med de tømte tallerkener uden at rydde af eller spørge til dessert.

Det er først og fremmest den rekordlange liste med omkring 70 forskellige dim sum, der har gjort stedet berømt, så snart var vi i gang med at krydse af på»smørrebrødsseddelen«, mens vi krydsrefererede med det medfølgende menu-fotoalbum, der er en god hjælp for de uindviede.

Fjorten styk blev det til, inden vi havde set os om, og snart dukkede den ene dampende fletkurv efter den anden op på vores bord.

Første runde var ment som en hyldest til det kommende Svinets År - (fra sidst i næste uge fejrer kineserne nytår) - først bittesmå pandestegte spareribs i sød barbecuesauce, dernæst dampede boller med svinekød, enten alene i en tyk og svampet dejpude (med perfekt balanceret smag af koriander) eller som ren fars blandet med rejer, tre eller fire af slagsen i hver kurv, og med en herlig frisk og let smag, hvor det søde svinekød sættes fint i karakter ved at man dypper dem i enten sød chilisauce, lidt soja eller en ingefærblanding.

Blandingen af svin og reje er bestemt heller ikke ueffen, slet ikke når den som her kommer med masser af ingefær, og de dampede rejer i svøb af tynd rismelsdej (har kau) er altid en vinder.

En omgang feng guo -rejer og krabbekød i en dybstegt sprød dejpude - samt de dampede boller med oksekød blev fulgt til dørs af et fad wokstegte baby bok choy (sølvbeder) i en sødlig og pikant hoisinsauce, der var ramt så præcist, at de knaste sprødt i munden, samt et par lette og friske kinesiske Tsing Tao-øl (35 kroner) og dim summens oprindelige ledsager, en kande kinesisk grøn the (16 kroner).

Tre-årige Juniorine var klart mest til den stegte del af dim summeriet, både de stegte fiskekager og de cantonesiske mini-forårsruller med fyld af rejer. Samt ikke mindst hendes favorit, den cantonesiske and, der var penslet i en blanding af honning og vand, før den var grillet både sprød og saftig.

Fruen og frøkenen sluttede deres del af festen med de dybstegte, søde og dessertagtige sesamkugler med rød bønnemos, mens jeg for at afprøve noget udenfor dim sum-kortet også lige havde bestilt et fad stegte frølår til hovedret. Det var en klar overvurdering af selv min appetit, især fordi jeg i stedet for de bestilte frølår med chili og forårsløg fik frølår i porrer og ingefær, og de fede frølår har i dén grad brug for et modspil i den syrlige eller pikante ende, og det fik de ikke her.

På dette tidspunkt måtte jeg give fortabt, men fruen og den tre-årige skulle have banan og is, både friturestegt banan og som banana split med flødeskum og chokosauce. Ved det netop overståede VM i desserter i franske Lyon gik første- og andenpræmien til henholdsvis Japan og Korea, men det er altså ikke til at se på de hjemlige asiatiske restauranter, hvor desserter simpelthen er en hvid plet på kortet.

Dim summa summarum: Fu Haos renovering har på sympatisk vis blot tilført priserne et lille hak på tre til fem kr. opad, men betjeningen denne aften haltede kraftigt. Vi ligger og vipper på kanten, men Svinets år eller ej, betjeningen gør udslaget og vi ender på tre store stjerner, men kan stadig anbefale Fu Haos dim sum som byens bedste.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse