Det indeholder din pesto

Ingredienserne i pestoerne er for de fleste gode og naturlige råvarer, det er bare ikke helt de råvarer man oprindeligt laver pesto af, viser test.

Mange af de pestoer man kan købe i supermarkederne er pasteuriseret

Når man ser på ingredienslisterne på supermarkedernes udvalg af pesto, så er det ikke tilsætningsstoffer og industrielle ingredienser, som fanger øjet.

Ingredienserne i pestoerne er for de fleste gode og naturlige råvarer, det er bare ikke helt de råvarer man oprindeligt laver pesto af.

Det får du:

- Artikel om pesto og ingredienserne,som bliver brugt
- Test af seks slags pesto - med fuld ingrediensliste

Ved at købe fri adgang til Berlingske Plus i 1 måned eller 1 år får du samtidig adgang til vores andre 300 guider - inden for for mad og drikke - se oversigt her.

Se også: "Lav snaps af naturen bær og planter" (5 kr.). "Vin? Nej tak, hellere et godt glas øl" (10 kr.). "Sådan vælger du den rigtige champagne" (10 kr.).


Når man ser på ingredienslisterne på supermarkedernes udvalg af pesto, så er det ikke tilsætningsstoffer og industrielle ingredienser, som fanger øjet.

Ingredienserne i pestoerne er for de fleste gode og naturlige råvarer, det er bare ikke helt de råvarer man oprindeligt laver pesto af.

Basilikumpesto er en italiensk opfindelse, som danskerne i høj grad har taget til sig. Pesto laves traditionelt af friske basilikumblade, pinjekerner (alternativt valnødder), ekstra jumfruolivenolie, parmasanost og lidt fåreost (pecorino). Det hele blendes og spises friskt. Men olivenolie og måske især pinjekerner er meget dyre råvarer, som kan erstattes af gode, men mindre dyre råvarer som solsikkeolie, cashewnødder, uden af det fuldstændig ændrer på produktets smag.

Det, man dog især skal være opmærksom på, er, at nogle pestoer på markedet er blevet pasteuriseret. Det vil sige, at produktet er blevet opvarmet for at dræbe bakterier, så det kan holde sig længere.

Pasteurisering dræber bakterierne, men det hindrer ikke harskning af for eksempel olien i produktet. Derfor bruger man i denne type produkter solsikkeolie i stedet for olivenolie, da olivenolie harsker hurtigere. Og vupti, så har man i stedet for en frisklavet pesto et supermarkedsprodukt, som kan tåle at stå på supermarkedets hylder i tre år, uden at blive dårligt.

Solsikkeolie har ydermere den fordel, at det er en langt billigere ingrediens at bruge end ekstra jomfruolivenolie, som man egentlig skal bruge i en pesto. Men det lille tryllenummer er ikke uden konsekvenser. Pastauriseringen ændrer basilikummens smag, så pestoen ikke har smagen af friskplukkede blade. Den virker ‘kogt’, og er også nogle gange lidt vissen i farven.

En anden måde at gøre et dyrt produkt billigere på er at tilføre færre af de dyre ingredienser. I de basilikum-pestoer, som BT har kigget på, udgør basilikum mellem 28 og 60 procent af produkterne. Et enkelt produkt fortæller ikke, hvor meget basilikum der er i. Pinjekernerne udgør en meget lille del af produkterne. Den eneste som har angivet mængden er Montanini, og her er der kun to procent pinjekerner i.

I den økologiske pesto fra Urtekram er der så få pinjekerner i, at der er mere salt end pinjekerner i produktet. Ifølge Jacob Grønlykke, der er medejer af Løgismose, som har specialiseret sig i kvalitetsmad skyldes det, at pinjekerner er svære at få fat i.

- Det er ikke nok pinjekerner på markedet til alle producenter. Det man kan få fat i er kinesiske pinjekerner, som man kan risikere ikke er rigtige pinjekerner, så producenterne finder alternativer. Susanne Boye Nielsen administrerende direktør i Il Fornaio, der ud over at bage italiensk brød også sælger andre italienske madvarer herunder pesto, siger, at de fleste producenter ændrer på den originale opskrift, fordi ingredienserne er dyre.

- Mange tilsætter billigere ingredienser. Den italienske producent, som laver den pesto vi forhandler tilsætter cashewnødder, fordi de har en konserverende effekt. Men det er da sikkert også fordi cashewnødderne er billigere end pinjekerner, siger Susanne Boye Nielsen. Pestoerne fra Il Fornaio og Løgismose er ikke pasteuriserede.

I Løgismoses pesto har man valgt at bruge rapsolie i stedet for olivenolie. - Det er fordi vi gerne vil slå et slag for rapsolien, som er et nordisk produkt, der kvalitetsmæssigt er på højde med olivenolien, forklarer Jacob Grønlykke.

I pestoen fra Svansø er der tilsat kartoffelflager. En ingrediens, som på ingen måde hører hjemme i en pesto. Ifølge Henrik Meldgaard teknisk produktchef hos Scandic Food, der står bag Svansø-produkterne, fungerer kartoffelflagerne som stabilisator i produktet.