Det bedste til mig og mine venner – Svend Rasmussen er blevet ok bespist på det ukimlarsenske Østerbro

Foto: Asger Ladefoged. Bagt kulmule m. broccolini og bristefærdige orange lakserogn.
Læs mere
Fold sammen

Solen går ned over gaden, og stemmerne får tusmørkelyd. Vi spiller bold mod facaden og så med ét, der ryger min dyd...

Ja, ikke bare min, men vores allesammens dyd. For Spillemand Larsen er her ikke mere, den direkte åre til nationens sjæleforståelse er væk og vejen derudad pludselig mere mørk, kold og trist. Så det var med sindet stemt i efterår og hovedet fyldt af Gasolin’, at jeg gik ud over Langebro, passerede drengene på Blågårds Plads og sneglede mig op langs søerne til restaurant &Rudolph på det decideret ukimlarsenske Østerbro.

I det humør har man brug for comfort food i ordets egentlige forstand. Og lad det være sagt med det samme – den slags trøst får man rig lejlighed til hos &Rudolph. Desværre var tartes flambée (en slags alsacisk pizza) udsolgt, men vi fik i stedet crouton med skinke og tomat.

Foto: Asger Ladefoged. Crouton med skinke og tomat. De lignede godt nok italiensk bruschetta, men lå dejligt i Svend Rasmussens mund. Fold sammen
Læs mere

I mine øjne lignede det ristede brød med 18 måneder lagret skinke, tomatkompot og en mayo rørt med manchego-ost nu mere et italiensk bruschetta, men det lå godt i munden! Salt fra skinke, sødme fra tomatkompot (nærmest med karakter af syltetøj) og så manchego-mayoen med den dybe smag.

Vi delte også en dåse med såkaldte årgangssardiner fra spanske Ortiz. Nu er jeg ikke stiv i årgangene lige på dét område, men udover en lidt tør smag (trods de næsten fire år i olie) og en af samme årsager lidt smattet konsistens, var der ikke så meget at hente smagsmæssigt, men måske 2014 bare var en dårlig årgang i Middelhavet?

Nu kom først kulmule bagt så afsindigt præcist, at de saftige flager stod perlemorshvidt gennemsigtige. Øverst lå bristefærdige orange lakserogn samt grønne og igen meget præcist tilberedte broccolini (bittesmå broccoli) med biddet i behold. Det hele svømmede i en sauce nage på hvidvin og sydesaltet smør fra Sønderhaven Mejeri ved Brønderslev. Superlækkert at smøre på &Rudolphs hjemmebagte brød, men i en opvarmet sauce faretruende tæt på at tage magten fra sammenhængen.

Det samme gjaldt medspiserens hjertesalat med små brødcroutoner, tern af såkaldt hærvejsost og ansjoser; en herlig umamimættet spise, hvor ansjoser og sydesmør dog igen truede saltbalancen.

Mesterstykket stod havtasken for. Ikke den mest instagramvenlige ret med sin brune løgpuré, der mildest talt lignede noget, hunden havde efterladt, men med en guddommelig dyb smag. Taskefileten selv igen præcis i tilberedning og med masser af smag.

Ribeyen var heller ikke så ringe endda; fra Himmerland, fedtmarmoreret, mør og medium rare til perfektion. Røget marv på toppen og en rødvinssauce på rigtig fond over var måske lige til den fede side, men tilberedning og smag kunne der ikke sættes en finger på.

Foto: Asger Ladefoged. Måske lidt til den fede side, men tilberedning og smag kunne der ikke sættes en finger på. Fold sammen
Læs mere

Til bøffen havde vor tjener først budt ind med en støvet og alt for varm Gigondas. Som hun dog, da vi brokkede os, øjeblikkelig skiftede ud med en lettere, mere frugtig og præcist afkølet Vacqueyras (105 kr. glasset), som Provences stærke sol ikke havde brændt alt liv ud af. Til havtasken var der et glas spätburgunder fra tyske Baden (Zähringer 2014, 95 kr. glasset) med god spicy mineralitet og lige det anstrøg af frugtsødme, der forløste løgpuréen og stegeskyen.

Og i det hele taget trådte vor tjener i karakter på vinfronten fra første færd med sin insisteren på, at vi selv engagerede os i vinvalget (vinkortet har ikke umiddelbart glasvin-vine, men næsten alt kan fås, hvis man indgår i dialogen med vintjeneren). Hamrende irriterende i starten, hvor tankerne hellere ville på vej mod drømmeland med Joanna, men ganske velgørende og vinøst velbehageligt jo mere vi nærmede os midt om natten.

Inden da nåede vi dog to herligt friske desserter. Først en præcist pocheret pære, serveret med pæresorbet og lettere salt karamel-is. Og siden en rombraiseret ananas med yoghurt-is, hvor rommen smagte så lidt igennem, at man sad og længtes efter et besøg af fru Sauterne.

Foto: Asger Ladefoged. Restaurant &Rudolph på Classensgade i København er blevet anmeldt. Fold sammen
Læs mere

Hun glimrede dog ved sit fravær, også på vinkortet, men det var – bortset fra at man skal droppe sydesaltet smør til forretternes saucer – også eneste lille mislyd denne aften.

Hvor vi først til sidst lærte, at den ultraskarpe køkkenchef hedder Nicolas Castello og er oplært på Le Sommelier af Claus Skjærbæk og Francis Cardenau. Det smages i &Rudolphs nordiske bistromad på et fond-ament af klassiske franske køkkendyder og gør Rudolph både med og uden & til den perfekte spisestue udenfor hjemmet. Hvor man hygger sig med det bedste til mig og mine venner.

Hvad: &Rudolph, Classensgade 11a, 2100 København Ø, tlf. 28 87 58 83

Hvor meget: vin fra 345,- billigste hovedret 125,-

Foto: Asger Ladefoged. Restaurant & Rudolph på Classensgade i København får fire stjerner af Svend Rasmussen. Fold sammen
Læs mere