Den Blå Planet har fået nyt spisested

Smag en hel blækspruttearm med sugekopper og sort mayo med blæk.

hfdfhfh
Foto: Peter Brinch

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, er Nordeuropas største og mest moderne akvarium. Her kan børn og voksne komme tæt på tusindvis af fisk og havdyr fordelt på 53 akvarier med i alt syv millioner liter vand.

Størst er den enorme Oceantank, hvor hammerhajer svømmer side om side med elegante rokker og mystiske muræner i 4,1 mio. liter azurblåt saltvand.

Læs også: Vildt og vegetarisk: Nu åbner Noma 2.0

Den Blå Planet ligger ned til Øresund i Kastrup Havn. Bygningen er inspireret af naturens hvirvelformer - fra fiskestimernes og vandets bevægelser til tornadoer og stjernegalakser. Inde i akvariet kan man se det fascinerende dyreliv fra nordenskolde søer og have, de tropiske oceaner og Amazonas’ regnskov.

Foto: Peter Brinch.

De har også netop fået nyt spisested. Den hedder, meget apropos, Tang, og det er Madkastellet, som har ansvaret for den gastronomiske profil.

»Sammen med Den Blå Planet vil vi skabe et spisested, der samler de fascinerende og lærerige oplevelser om havet, man får på akvariet. Menukortet er bredt, men naturligvis fokuseret på havets spisekammer heriblandt også en af fremtidens råvarer: Tang. Vi vil inspirere og involvere og give både børn og voksne noget at tænke over. F.eks. ved at gøre en blækspruttearm til noget spændende og sjovt ved at servere den hel med sugekopper og sort mayo med blæk. På Tang kan man lære nye råvarer at kende, smage på klassikere og nyde samværet omkring et måltid,« siger Ramus Pors, partner og medejer af Madkastellet.

Læs også: Ny fransk restaurant i København har kanapé-buffet

Man kan også være helt sikker på, at de råvarer, som Tang serverer, lever op til alle foreskrifter - de er både fanget ansvarligt i ordninger som FSK, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og MSC, miljøstandard for bæredygtigt fiskeri, i bæredygtigt havbrug, hvor der ikke bruges GMO og antibiotika.

Tangs sandwiches, toast og salater fås for omkring 55-75 kr., mens to retter med dessert står i 165 kr., og her kan man blandt andet hoppe ud i fiskedeller, håndpillede rejer og islandsk laks.

Foto: Peter Brinch.

Hvad: Tang
Hvor: Den Blå Planet - Danmarks Akvarium, Jacob Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup