De 5 gourmetrestauranter

Interiør dagslys Noma Fold sammen
Læs mere
Foto: Jørgen Jensen, Scanpix

Geranium

Foto: Else Bjørn.

Genfødslen af restauranten i Kongens Have er 2007's største nyhed indenfor den elitære del af restaurantscenen. Det er svært at finde noget forkert ved stedet, køkkenet er både økologisk, nordisk og ekvilibristisk og har VM-sølvvinderen Rasmus Kofoed og hans håndgange mand Søren Ledet bag gryderne. Læs AOKs artikel og se brugernes anmeldelser af stedet

Noma

Foto: PR.

Noma tog tidligere på året det største spring op af restauranternes verdensrangliste til en 15. plads og fik iøvrigt sin anden Michelinstjerne. Helt fortjent, for stedet er med sit knivskarpe, nordiske og i grunden ret grønne køkken et af de mest unikke ikke bare i København, men hele verden. Læs AOKs artikel og se brugernes anmeldelser af stedet

Kong Hans' Kælder

Foto: Keld Navntoft.

Motoren på Kong Hans har bare to eller fire cylinder mere end de andre restauranter i byen. Den klassiske, franske grundtone bliver hele tiden opdateret, så man aldrig er i nærheden af at falde i søvn bag rattet. Besynderligt at de franske inspektører aldrig er rystet op med stjerne nummer to. Læs AOKs artikel og se brugernes anmeldelser af stedet

The Paul

Foto: Maria Hedegaard, Scanpix.

Et besøg hos Cunningham i Tivoli er en byens absolut stærkeste helhedsoplevelser. Den sympatiske brites positive personlighed er så stærk, at den gennemsyrer hele restauranten Køkkenet er tilsvarende generøst og sanseligt. Læs AOKs artikel og se brugernes anmeldelser af stedet

Restaurant MR

Foto: Else Bjørn.

Mads Refslund er ikke blandt byens mest højtråbende kokke, og beliggenheden ikke den mest prangende, men Refslund er en af vores fineste fortolkere af det moderne, mere eller mindre molekylære køkken, og den elementære velsmag er aldrig ladt i stikken. Læs AOKs artikel og se brugernes anmeldelser af stedet