De 5 gode smørrebrødssteder

Foto: Else Bjørn

Restaurant Koefoed

Foto: PR.

Moderne, bornholmsk restaurant i høj kælder på Landgreven mellem Store Kongensgade og Borgergade, hvor du kan spise en delikat, let og elegant serveret frokost til en rimelig pris med både danske og bornholmske smørrebrødsklassikere og mere nymodens påhit. Læs AOKs artikel om stedet og se læsernes anmeldelser

Aamann's

Foto: Kaspar Mørk.

På Øster Farimagsgade ikke langt fra Sølvtorvet har kokken Aamann sin biks, hvor du kan købe dansk smørrebrød i moderne gourmetkvalitet - perfekt til picnic i Østre Anlæg. Alt er lavet i køkkenet bag den lille, minimalistisk indrettede biks, som både er takeaway, deli og spisested. Læs AOKs artikel om stedet og se læsernes anmeldelser

Schønnemann Restaurant

Foto: PR.

Det er godt og trygt at vide, at på Schønnemann på Hauser Plads midt i byen kan man stadig få kvalitetssmørrebrød. Betjeningen er effektiv, men hyggelig. Og omgivelserne nostalgiske, pæne og æstetiske - det gælder endda toiletterne. Læs AOKs artikel om stedet og se læsernes anmeldelser

Restaurant Sankt Nikolai

Restaurant Sankt Nikolai Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix.

Den tidligere badmintonstjerne Erland Kops hygger om sine gæster i den lidt bodegaagtige frokostrestaurant bag Nikolaj Kirke. Her er smørrebrød, som mormor ville ønske, at hun kunne have lavet det. Læs AOKs artikel om stedet og se læsernes anmeldelser

Told & Snaps

Foto: Else Bjørn.

Kæk betjening og frisksmurt, oldschool, dansk smørrebrød om hjørnet fra Nyhavn i en høj kælder, hvor man sidder tæt bænket blandt forretningsmænd og andet godtfolk. Læs AOKs artikel om stedet og se læsernes anmeldelser