De 4 romantiske

Laksenigiri fra Letz Sushi Fold sammen
Læs mere
Foto: Else Bjørn

Sømandsromantik i pejseildens skær

Foto: PR.

Vil du invitere på middag ved et af byens mest romantiske borde, skal du bestille i god tid, for der er rift om tomandsbordet nummer 12 ved siden af pejsen på Cap Horn i Nyhavn, hvor man både sidder intimt for sig selv og samtidig har et fint vue ud over restauranten.

På Cap Horn er de ikke fedtede med brændeknuderne, så vær forberedt på, at du godt kan få sved på panden, når du sidder med ryggen til pejsen. Som den sande gentleman du er, giver du selvfølgelig din date den bedste plads med udsyn til pejsen. Pejsens varme kan så senere fungere som den perfekte undskyld for at rykke om nærmere og måske stjæle sig til et kys til dessert.
PS: Er bord 12 optaget, står firemandsbordet nummer 11 også tæt på pejsen. Læs AOKs omtale af restauranten

Picnic hjemme på stuegulvet

Foto: prfoto.

Hvadenten du har kæreste eller er between relationships, som det hedder på amerikansk, hvis du er single men snart regner med at møde en at dele de kolde vinternætter med, er Valentins Dag en oplagt anledning til forkælelse.

Sushi er perfekt som take away, fordi det ikke bliver koldt, når du skal transportere det hjem, og hvis velkomstkysset skulle trække ud og give appetit på mere. Er du lidt træt af ris, så prøv sashimi, som er fine stykker af rå fisk uden ris under, evt. med en skål ris og en skål miso ved siden af.

På Sticks'n'Sushi er kvaliteten i orden og designet på emballagen lækrest. Deres mini-champagner smager ok, og du kan også få en flaske boblende, californisk chardonnay, som bærer Sofia Coppolas navn, det er nemlig hendes far, der har produceret den. Er du feinschmecker, så stik hovedet forbi L'Esprit du Vin i Snaregade eller Gl. Kongevej Vin, og sig du skal have en flaske god champagne til sushi.

Bred et tæppe ud på stuegulvet med et par puder og et lavt bord med stearinlys, så har du de perfekte rammer til en hyggeligt middag, hvor du roligt kan nyde champagnen, fordi den koster mindre i håndkøb end en middelmådig vin på en restaurant, og fordi du ikke skal køre hjem eller bruge penge på en taxi. Læs AOKs omtale af Sticks'n'Sushi i Nansensgade

Den dyre: Kong Hans' Kælder

Foto: Keld Navntoft.

Kong Hans er stedet til den helt særlige, romantiske aften, hvis maden og vinen er lige så vigtig som selskabet. Hvis du ikke er interesseret i gastronomi, og mad primært er noget, du spiser for at få en ubehagelig gnaven af sult til at forsvinde, skal du ikke bestille bord i Kong Hans' Kælder. En middag her koster en formue, eller i hvertfald det samme som en afbudsrejse – måske vil din kæreste hellere have en ny taske.

Er du et sanseligt væsen, som kan give dig hen i nydelse af kunst for ganen, er det en investering i en oplevelse, som du vil tænke vellystigt tilbage på mange gange siden.

En del af byens gourmetrestauranter er lidt køligt og maskulint indrettet, men i Kong Hans¿s Kælder giver stearinlysene de lidt lavloftede, hvidkalkede hvælvinger et smukt gyldent skær, og de hvide damaskduge står i kontrast til hærdebrede egeplanker.

Regn med tre tusind dask, hvis I skal have hele turen. Selv vandet er dyrt. Og vær forberedt på kombinationer, som du aldrig har set og smagt før: De er vilde, kokkedrengene i Kong Hans' Kælder. Læs AOKs omtale af restauranten