De 4 i Dyrehaven

Sommerstemning ved restaurant Piil og Co. i Dyrehaven 2002 Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup, Scanpix

Liva Weels dukkehus ved Bellevue

Fra Den Gule Cottage i juni 2010 efter kokken Anita Klemensen overtog restauranten i maj. Fold sammen
Læs mere
Foto: Else Bjørn.

De kvindelige kokke, der laver mad på topplan i København og omegn, kan desværre tælles på én hånd, men Anita Klemsensen, som er udlært fra michelin-restauranten Søllerød Kro, er en af dem. Efter 5 år som køkkenchef og værtinde på restauranten 1.th., som ligger i en herskabslejlighed, har hun overtaget både den gule og den røde cottage i Klampenborg.

Bindingsværks-dukkehuset Den Gule Cottage, som før var landets mindste gourmetrestaurant og engang var Liva Weels sommerhus har hun forvandlet til en smuk lilleput-restaurant, hvor alle dagens fem retter fås i små dukkehus-portioner til 100 kroner og lidt større dukkehus-portioner til 150 kroner, der er en lige så stor nydelse for øjet som for ganen. Læs også nyhedsartiklen Topkok flytter på landet

Den romantiske, røde cottage

Den røde cottage i Klampenborg fotograferet i juni 2010. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Henriksen, Scanpix.

Den røde cottage er et godt bud på en gourmetmiddag, hvis du ikke vil have bankrådgiveren i røret dagen efter. Som skåret ud at et eventyr om elverpiger og skovtrolde ligger den i idylliske stille fred i en lysning i skoven, selvom du både er tæt ved Dyrehaven, Bellevue og Klampenborg station, hvilket jo er belejligt, hvis man gerne vil nyde mere end et enkelt glas vin.

Den nye ejer hedder Anita Klemensen og er udlært fra michelinrestauranten Søllerød Kro, og ambitionerne fejler ikke noget. Tre retter koster 250 og tager du hele udtrækket på syv retter, bliver du bonnet 550 kroner. Dertil kommer vin og vand. Husk at bestille bord, for Den Røde Cottage er som navnet antyder en mindre hytte. Se hvor Den Røde Cottage

Piil og Co. i Dyrehaven

Foto: Søren Bidstrup.

Piil og Co. i Dyrehaven er opkaldt efter Kirsten Piils Kilde og ligger hvor Bakken ender. Det sorte, stråtænkte hus fra 1927 har altid været traktørsted. og de småsprossede vinduer giver lys og udsyn til skovens farver og dyr til den ene side og til Kildesøen til den anden side.

Hos Piil & Co. kan du spise en tre- eller fire-retters sommermenu til 425 eller 495 kroner - dertil kommer vin og vand. Har du børn under 12 år med koster tre retter til ungerne 265 kroner.

Er I mindst fire, kan I bestille en picnickurv på 70 26 02 12 til 175 kroner per person med engangstallerkener, bestil og servietter. Vinen medbringer du selv eller køber i Teaterbaren i Ulvedalene, som Piil & Co driver. Her henter du også kurven. I teaterbaren kan du også købe kaffe og andre varme drikke, pølser og pandekager, is og chokolade. Teaterbaren åbner kl. 17 og lukker, når 2. akt begynder. Læs mere på restaurantens eget website

Teatermenu på Raadvad Kro

Raadvad Kro Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Jørgensen.

Raadvad Kro ligger ikke langt fra Helsingør-motorvejen men fyldstændig i landlig idyl og med udsigt over den smukke Mølleå ved den tidligere Raadvad Knivfabrik. Det unge værtspar serverer ambitiøs, moderne mad og priserne er ikke helt lave, men ofte serverer de en lille teatermenu til mere overkommelig pris. Husk at bestille bord og teatermenu på forhånd. Se menuen på kroens eget website

Dådyrhakkebøf i Peter Lieps hus

Foto: Jan Jørgensen.

Fremfor at forsøge at lave fancy fusionsmad eller molekylær michelinmad, holder restauranten, der er opkaldt efter en skovrider, sig til kro-klassikere og vildtretter. Husets specialitet er dådyrshakkebøffer med tyttebær, bacon, champignon og vildtsauce med fløde til 128 kroner. Se menukortet på restaurantens eget website