Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Lige da man troede, at burgerkrigens frontlinjer for en stund var rykket til Christianshavn, begynder duften af geværsalver og saftige bøffer at melde sig i den anden ende af byen.
Denne gang er det en af de oprindelige og bedst kendte spillere, Cock's & Cows, der har meldt ud, at de åbner på Østerbro i starten af marts.
Se billederne: Cock's & Cows sejrede til Byens Bedste i Vega
Nærmere betegnet bliver det på Rosenvængets Allé 6 - tæt ved Trianglen - at det überpopulære burgerbrand får deres tredje filial. Kædens to andre restauranter ligger på Gammel Strand og på Hotel SP34 ved Jarmers plads i Indre By.
Uventet plan - nu med cocktailbar
Faktisk er det lidt af en overraskelse, at Cock's & Cows nu udvider med endnu en fast placering. Også for ejerne selv. Oprindeligt skulle lokalerne på Østerbro kun bruges som en midlertidig løsning, da ejendommen på Gammel Strand står over for to måneder lang renovering.
Tjek også: Er det her Københavns vildeste burger?
Så lang en lukning uden en backup-plan ville være et veritabelt helvedes-scenarie for en af byens mest velbesøgte burgerjoints:
»Hvad der startede som et mareridt er nu endt med en permanent restaurant i et dejligt kvarter, og muligheden for at ombygge kælderen på Gammel Strand til en selvstændig cocktailbar. Den skal hedde Spencer, og vil blive kørt med kærlig hånd af Christoffer Larsen, der kommer fra MASH Bredgade, hvor han har været barchef i tre år«, forklarer medejer af Cock's & Cows Daniel Knuttel.
Hård konkurrence
Lokalerne på Rosenvængets Allé har tidligere huset Ken Husteds sydlandske spisested, Panzon. Men når Cock's & Cows rykker ind i næste måned, står den naturligvis på alle de nyklassiske burgervarianter som "The Governator" og "Cheese & Smoke".
Se også: Spar 20% på gourmetburgere med en AOK Kupon
Den nye restaurant kommer desuden til at ligge ganske tæt burgerkæmpen Halifax på Trianglen. Den store modspiller, der har ligget på Østerbro i flere år, skræmmer dog ikke drengene fra Cock's & Cows:
»Vi er faktisk rigtig glade for konkurrencen«, fortæller Daniel Knuttel. »Det stiller blot endnu højere krav til os. Vores gæster forventer et produkt af højeste kvalitet, hver gang de kommer. Det synes vi er ekstremt motiverende, og det tvinger os til aldrig at hvile på laurbærrene.«
Hvad: Cock's & Cows Østerbro
Hvor: Rosenvængets Allé 6
Hvornår: Forventet åbning 5. marts 2015.