Billig mad til Fritidsmillionærer

Man behøver ikke være millionær i cowboybukser for at gøre et forrygende køb i Skovshoved Hotels nye, livlige brasserie.

selv om man er millionær og kører i Ferrari, kan man godt være mest i humør til dagens ret og en enkelt fadbamse. Det så i hvert fald ud til at tilfældet for den bestemt ikke ukendte ejendomsmægler, som sad ved nabobordet den velbesøgte aften, vi var forbi Skovshoved Hotel.

Det fine gamle spisesteds ry var ellers efterhånden blevet godt blakket efter de sidste fire-fem år med Erik Brandt som ejer af hotellet. Det ville kræve al spaltepladsen på denne side, hvis vi skulle opregne alle de køkkenchefer og kokke, som har været gennem svingdøren disse år. Sidst blev spisestedet varetaget af en ex-jugoslav, der har slået sig op som italiensk restauratør.

Men nu har piben altså fået en anden lyd, hotellet er blevet solgt og den drevne og seriøse restauratør Anders Houmann (Kanalen, M/S Amerika, The Dining Room) er rykket ind i restauranten. Det forekommer at være et klogt valg, for det er tilsyneladende lykkedes Houmann at ramme tidsånden på kornet: Når millionæren anno 2003 har fri, går i cowboybukser og skal betale regningen selv, skal den helst ikke overstige 400 kroner per næse.

Hvor Skovshoved dengang i 80erne - da min forgænger på denne plads Jane Åmund iagttog Riskær og baronen holde hof på adressen - var et dyrt sted med langt mellem bordene, er spisestedet nu et livligt brasserie, hvor man sidder så tæt, at man nemt kommer til gnide skulder med sidemanden ved nabobordet.menukortet er enkelt og indbydende med en stribe retter, som bør falde i de flestes smag. Simpel klassisk brasseriemad fra Frankrig, Italien og Spanien, som ikke giver sig ud for mere, end det er. Lige præcis hvad man har lyst til at spise, med mindre der lige er tale om en af de sjældne og kostbare helaftensoplevelser på Michelin-niveau, hvor det helt store udtræk rulles ud.

Jeg kunne såmænd sagtens have forestillet mig både moules frites (125 kroner), gratineret hummer (188 kroner) og tournedos med pommes frittes og bearnaise (180 kroner). Men jeg valgte i stedet et udvalg fra hotellets franske rôtisserie-ovn (sådan en med spyd, der drejer rundt) til 168 kroner. Normalt ville jeg nok have valgt enten and, gris, lam eller kylling til enhedsprisen 158 kroner, men denne aften var vi jo i byen for at smage så meget som muligt.

På forretsiden var jeg fristet af både fritterede blæksprutter (75 kroner) og risotto med karl johan til samme pris, men endte med at vælge grantineret jomfruhummer (90 kroner). Min ledsager havde det lettere, han sprang på dagens tre retter (395 kroner inklusive vinmenu og kaffe).det første tjeneren gjorde var at byde os et par små flûtes af god, rustik kvalitet, og så placerede han en skål tapenade, en miniatureflaske herlig frisk olivenolie og en lille flaske sød sherryvinaigre på bordet. Vineddiken gik vi udenom, men både olien og den sorte olivenmos var fine at dyppe i, mens vi ventede på forretterne.

Mine jumfruhummere kom ind stort set så enkelt, som man kan forestille sig. Skaldyrene var flækket på langs og derefter gratineret i ovnen med lidt olie, hvidløg og persille. Der har vel været omkring 10 halve dyr - ikke forfærdeligt store, men bestemt tilstrækkeligt friske og saftige, så jeg var tilfreds. Den gode frugtige sancerre, 2002 Bernard Reverdy (68 kroner), som jeg fik et glas af, passede fint her til.

Imens var min gæst højtlydt tilfreds med sin menu-forret, der bestod af et stykke multe, knasende sprødstegt på skindet. Fisken var placeret på et par stykker græskar og en ganske kraftig sauce med sur-søde elementer frækt tilsmagt med stjerneanis. Jeg smagte en bid og kunne kun give ham ret i, at der virkelig var tale om en fin kombination - blot var den sur-søde sauce lovlig heftig for den ellers udmærkede hvide Campogrande 2001 orvieto fra huset Antinori, som ledsagede retten.ventetiden inden hovedretten fordrev vi med at smage et glas chateauneuf-du-pape, 2000 Mont-Redon, som en bekendt ved det andet nabobord donerede - lækre sager. Da hovedretterne endelig kom ind, blev jeg meget glad for, at jeg havde valgt en let forret, for min tallerken bugnede af kød fra rôtisseriet:

Et stykke lækkert, smagfuldt brystkød af en fransk coquelet (lille hanekylling) var placeret på en cremet saute af majskorn - en god kombination. Så var der en skive flæskesteg, ifølge tjeneren af et frilandsdyr fra Skærkebøllegård, en skive godt gennemstegt kølle af dansk lam og et fransk andelår fra Gascogne, som var så velbagt, at det trevlede kød faldt fra benet nærmest som confit (and kogt i eget fedt).

Som tilbehør var der blandt andet en lille salat af ringe af rå skatteløg, bredbladet persille og estragon samt grillede grøntsager og skysauce. Vinen, som jeg drak til dette kødorgie, var endnu en rhône, en 2001 Chuslan, Les Genets (58 kroner for ét glas). Dårlig var den bestemt ikke, men den havde selvfølgelig lidt svært ved at komme efter chateauneuf'en.

Min ledsager havde heller ingen grund til at være utilfreds. Han havde fået et stykke saftigt, velstegt og -smagende kalvekød, som var garneret med en rustik humpel spidskål, god sky og en skål fine kartofler. Menupakkens bud på en vin til hovedretten var en udmærket Navarra, Fortius riserva 1997.jeg havde sandt for dyden ikke megen appetit til overs ovenpå rôtisserie-orgiet, men mente dog nok i embeds medfør at kunne klemme en enkelt af hotellets små enkle og klassiske desserter ned (48 kroner). En crème brûlée går man vel sjældent fejl af, tænkte jeg - men det gjorde man nu ikke desto mindre, i hvert fald delvist. Karamellaget ovenpå på cremen var nemlig alt for tykt, så den kraftige brændte karamelsmag helt stjal billedet fra vanille og æggecreme, som ellers ikke fejlede noget. Det lykkedes mig dog delvist at spise uden om karamellen, så mit humør ikke led for megen overlast.

På den anden side af bordet var min ledsager endnu engang godt tilfreds med det, menuen havde at byde på. Han fik en god tæt chokoladekage med solbærsorbet og lidt marinerede bær, som blev serveret med et glas vin santo fra Antinori. Kaffe var der så sandelig også, en udmærket model fra stempel, som jeg drak med på.

Efterfølgende var det ikke svært at konkludere, at det havde været en god aften med gedigen uopstyltet mad og udmærket vin - alt sammen for en meget rimelig penge. Der er ingen tvivl om, at Skovshoveds menupakke på tre retter inklusive vin og kaffe for 398 kroner er et af de absolut bedste tilbud i Københavnsområdet i øjeblikket og mageligt værd fire stjerner.

P.S. Hvis der skulle være nogen blandt eventuelle læsere, som undrer sig over, at stedet »kun« får fire stjerner, så skyldes det, at vi her på siden - modsat den ugentlige vintest i Guide - ikke giver stjerner udelukkende ud fra hvordan pris og kvalitet står i forhold til hinanden, men primært ud fra en absolut skala.