Anmeldelse: Uma

All-you-can-eat for 208 kr. lyder afsindigt billigt. Men sushi er svært at gøre til discount og det er ikke alt, der lykkes for japanske Uma.

Appetizers og friturekar har man tjek på hos Zuma. Foto: Erik Refner. Fold sammen
Læs mere

OBS: Zuma har siden ændret navn til Uma.

Zuma ér – bortset fra en sydafrikaner med fornavnet Sibusiso, der i 2001 helt ude fra kanten af straffesparksfeltet saksesparkede FCK til mesterskabet med et af de flotteste mål nogensinde scoret i Parken – navnet på en hundedyr restaurant i Londons Knightsbridge-kvarter, hvis moderne japanske retter har affødt filialer så langt væk som Hong Kong, Dubai og New York. Men da vel ikke også på Nørre Farimagsgade, tænkte jeg, første gang jeg så skiltet med ordene Zuma og sushi. Og da jeg tidligere på ugen kiggede ned i det alt andet end luksuriøst udstyrede kælderlokale lige overfor Ørstedsparken, blev min skepsis da også kun større.

Men sushi serverer de, og hvis man mandag-torsdag vælger all-you-can-eat-tilbuddet til bare 208 kr. (der øges med 30 kr. fre-søn), så får man oven i købet en række serveringer, der med restaurantens egne ord er en »fusion mellem det japanske og det nordiske køkken«. Det tilbud kunne vi ikke sidde overhørige, og vi var ikke de eneste: På årets første mandag var her fuldt hus.

Læs også: Landets mest besøgte restaurant i 2014 var...

Mødet mellem maden fra Den Opgående og Den Fraværende Sols land viste sig i første omgang at bestå af tre serveringer: en tempurapaneret blåmusling, en lakse-forårsrulle og marineret laks lagt på en friteret risottokugle. Ikke meget nordisk at finde her, det skulle da lige være den friterede pastinak til lakserullen, sennepsdressing og citrusmarineret æble til blåmuslingen og en yoghurtbaseret sauce tartare til den ellers meget italienske arancinikugle. Men det var faktisk præcist udført og smagte forbavsende godt, selv om blodgrapefileten aldrig rigtig kom i snak med arancini og laks.

Også vores næste flight bestående af en hjemmelavet koreansk kimchi (fermenteret kål med smæk på både chili og hvidløg) samt to slags gyoza (pandestegte dejpuder med hhv. kylling og svinefars – især sidstnævnte helt i top) samt fire små miniforårsruller med fyld af svinefars var tilberedt helt efter bogen.

Vi valgte kortets dyreste hvidvin, en ung grüner veltliner fra østrigske Josef Fischer (310 kr.), der trods nogen ubalance fungerede til især vores nigiri-sushi, der bortset fra en udmærket hellefisk og en okay tuntatar (der dog burde være serveret i en opretstående gunkanmaki) ikke fremstod som Zumas spidskompetence.

Læs også: Guide: 52 restauranter i tre prisklasser

En flammegrillet tun i teriyaki smagte ikke af noget, det samme gjaldt en inari (marineret ris i tofupose) og helt galt gik det med rejerne, hvor vi havde forventet de rå, søde rejer, men i stedet fik de dampede, den ene med en klat flødeost på toppen. Vi undrede os til tjeneren, men der var ingen nåde: Søde rejer fås lun a la carte (som andre dyre råvarer som f.eks. kammusling og softshellkrabbe), og vi fik skældud for at tro, at det meget indviklede og uoverskuelige all-you-can-eat-korts mange bestillingskoder som f.eks. N8, F5 og U9 havde noget som helst at gøre med a la carte-kortets enslydende bestillingsnumre. Ikke det mest smarte system, og det gælder også »smørrebrødssedlen«, hvor der gælder yderligere indviklede regler.

Tilbage til maden: diverse yakitori-sticks med bl.a. gyldne kugler, kyllingeboller, oksekød med teriyaki og laks med bacon og persille. Sidstnævnte smagte kun af salt og røg. og oksekødet virkede genopvarmet og var uden grillens karamelliserede stegeskorpe. Kyllingebollerne havde god smag i farsen, men var friterede i stedet for grillede. og det trak ned, mens det var en fornøjelse at proppe de gyldne boller i munden: fyldet var nemlig en slags gullasch med kartoffelmos og her gav paneringen både crust og smag.

Makiruller skulle vi også smage og hér – hvor den måske ikke allermest sublime fiskekvalitet bedre kan dække sig bag tang, chilimayo og andet fyld – var Zuma på pletten. En rigtig god dragon roll (tempurastegt reje i omvendt rulle med laks og chilimayo på toppen), rispapirrulle med krebsehaler, tun med grønfarvede flyvefiskerogn samt en okay ebi tempura-futomaki og en tung tempurastegt kylling.

Læs også: Kendt Michelin-restaurant skifter køkkenchef

Som man kan fornemme, er Zuma en noget ujævn oplevelse. Den nordisk-japanske fusion er meget svær at få øje på og sticks og nigirisushi var alt andet end imponerende og fås i bedre kvalitet andre steder i byen. Men appetizers og friturekar har man tjek på, de fleste ruller fungerer, og vores afsluttende nudelsuppe med oksekød, sechuanpeber og fremragende boghvedenudler var simpelthen den bedste, jeg længe har fået, og kunne i sig selv lokke mig tilbage. Så selv om vi ligger et sted mellem to og tre, så runder vi op, for til 208 kr. kan man godt tillade sig et par missere – så længe man husker, at man får, hvad man betaler for.

Skal man nå det, mens stedet stadig hedder Zuma, skal man dog nok skynde sig: på hjemmesiden kan man p.t. se en kryptisk besked, hvor man (formentlig tilskyndet af en engelsk advokat) gør opmærksom på, at man absolut intet har at gøre med London-Zuma og at en navneændring er på vej. Måske til Sibusiso – hverken han eller FCK er helt så suveræne, hvad de var engang.

Hvad: Zuma
Hvor: Nørre Farimagsgade 13, kld., 1364 København K, tlf. 33 15 50 15
Hvor meget: Vin fra 200 kr., billigste menu (4 slags) 118 kr. all-you-can-eat 208 kr.