Anmeldelse: Congo

En tur til Casper Christensens Congo er mere natklub og underholdning end traditionel restaurant, men den innovative mad er ikke nogen joke. Læs Svend Rasmussens anmeldelse her.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var næsten for godt til at være sandt. Næppe var vi sluppet inden for i mørkets hjerte, hvor vi vanen tro holdt hvil ved vandhullet og nød en lunken champagnecocktail, før en velkendt stemme skar igennem lyden af dunkende firserhits og bød os velkommen til Congo. Stemmen tilhørte den tidligere liberiske konsul i Den Centralafrikanske Republik, der som sædvanlig var iført fantometring på den ene hånd og en smuk blondine under den anden. Men sådan skal det vel være, når man besøger Københavns hippeste restaurant.

Congo ejes nemlig af mændene bag jetsetnatklubben Simons og ikke mindst den allestedsnærværende komiker m.m. Casper Christensen, og den hipster-cocktail havde fredag aften som en anden gestaltning af Joseph Conrads bog om turen op ad Congofloden tiltrukket både ’the dreams of men and the germs of empires’ i form af reklamefolk, standuppere, skuespillere, tvfolk og alskens medie-wannabees. Så populært er Congo fredag-lørdag, at dørmanden ifølge AOK disse dage afviser gæster, ”der ikke passer ind”, også selv om man har reserveret.

Det gælder tilsyneladende dog kun den sene seating, for jeg slap indenfor, selv om vejen ind i ’the mystery of the unknown’ ikke er helt åbenlys. Her er ingen skilte, vinduer eller velkomst, indgangen er i bedste natklubstil en anonym dør, hvor man skal ringe på en dørknap, før man via en lang og mørk gang lukkes ind til en kæmpe bar med høj musik, der kun bliver højere, som aftenen skrider frem. Tag også gerne en lille lygte med, for sigtbarheden her i mørket er lav. Også selvom der på hvert bord er en lille lampet formet som en halv kokosnød, der oven i købet kan spises, for den er lavet af knækbrød. En sjov omend ikke særligt velsmagende idé, der nok skal tilskrives de to I’m a Kombo-drenge Bo Lindegaard og Lasse Askov, der har været konsulenter på Congokonceptet.

Jeg kunne forestille mig, at de to pop-up-drenge også er idémænd bag Congos slagnummer, den såkaldte Bush Meat-menu til 424 kr., hvor en række småretter som østers, grillede marvben, beef jerky, ragout af indmad, glaseret svinebryst m.m. skal spises med fingrene. Et populært tiltag kunne vi se på de andre gæster, men da Bush Meat-menuen forpligter hele bordet, og flere af retterne også fås a la carte, gik vi den vej. Tre til fire retter skulle være nok, men vi valgte fem hver og kom på den måde hele Congo-a la carten igennem på nær tre retter.

Første ombæring bød på hhv. perfekt stegt kammusling, serveret med små stykker italiensk speck, persilleolie, broccoliblomster og en stærkt sauteret (lidt for syrlig) broccolipureé til medspiseren; og til mig råmarineret helleflynder med urter og løjrom og en skive frossen friskost på toppen. Friskosten var fint saltet og til at smøre på en tynd skive hårdt ristet hvedebrød, som serveret a part gav salt og crunch, men det var nu den meget friske og nænsomt rimede helleflynder, der sammen med en brøndkarsecreme fremviste en fornem balance mellem syre og fedme.

Fra det champagneboblende vinkort, der ikke rummer mange flasker under 500 kr., nød vi først et glas grøn, ung riesling fra østrigske Fred Loimer (85 kr.), siden suppleret af sommelieren med et glas perfekt meursault (95 kr.) og endelig en tanninrig rød barbera. Meursaulten var perfekt til medspiserens dehydrerede laksetern, blandet op med urter, overhældt med en flødeinfuseret muslingesauce med porrer og ørredrogn og serveret med en vandbadsbagt æggehvidestand. En sjov og delikat dekonstruktion. Til mig måske aftenens bedste ret: et rødt chok af ristede andehjerter på et stykke lynstegt blæksprutte dækket af ultratynde tørrede rødbedeskiver, i bunden rispapir farvet rødt af en olie på rødbedesaft. En innovativ, visuelt smuk og meget smagfuld ret i en vovet harmoni, som tydeligt viste, at a la carten styres med sikker og stram hånd af stedets daglige køkkenchef Ronni Mortensen, der har en michelinfortid på både Geranium og som souchef på AOC.

Til hovedretterne havde vi valgt et par grønne sideorders til - en gruyère-gratineret hjertesalat samt en fennikelcrudité med frisk estragon, syrlig dressing og store gule sultana-rosiner. De akkompagnerede fint mør og saftig kalvebrissel serveret med en luftig gedeostecreme og syltede gulbeder, hvis syre skar velgørende gennem fedmen; og så aftenens mest klassiske brasserieret: langtidstilberedt, nærmest smeltet mør svineskank serveret med syrlig glace, stegte shiitake-svampe og en såkaldt lang kartoffelmos, der var lidt for sej til min smag.

I den søde afdeling er der ikke noget valg, kun dessertvognen , udstyret med klemtende cykelklokke og andet cirkusgejl, for nu er vi tilbage i brødlampen og spise- med-fingrenes underholdningsunivers, hvor flødeis med kaffestøv serveres i industriel plasticbakke sammen med en bagerpose med pistaciemazarinkager, skumfiduser ved bordet får en tur med blæselampen og limegranitéen serveres med thai-basilikum, frysetørret efter en tur i flydende kvælstof. Det er da meget sjovt, men jeg savner en begrundelse og en sammenhængende fortælling.

Det er ikke utænkeligt, at en del gæster vil besøge Congo i håb om at se giraffen. Denne fredag blev de ikke skuffede, for restaurantejer Casper sad med sin familie og hyggede sig. Men selv om natklubgejlet og den høje underholdningsværdi hele tiden truer med at tage opmærksomheden fra dét, der er på tallerkenen, så er den overvejende del af maden på Congo langt fra nogen joke. Det herligt anarkistiske a la carte-kort, der - befriet for tidens herskende nynordiske dogme - strutter af legesyg innovation, styres stramt af Ronni Mortensen, og kan man leve med en særdeles afslappet betjening, (høj) musik i maden og de mange gimmicks, så kan en uhøjtidelig rejse ind i mørkets hjerte anbefales, også af gastronomiske årsager. Hvis man altså ikke afvises ved grænsekontrollen.

Hvad: Congo
Hvor: Store Kongensgade 34, 1264 København K, tlf. 33 14 54 64
Hvor meget: billigste vin 375,- hovedretter fra 126,- bush meat-menu 424,-

Det spiste vi:
Rimet helleflynder m. frossen friskost 140,-
Kammusling m. broccolipureé 118,-
Blækspruttearme og andehjerter m. tørrede rødbeder 101,-
Tørret laks m. omelet og flødesovs m. lakserogn 85,-
Gratineret hjertesalat 42,-
Rå fennikel m. gule rosiner 35,-
Kalvebrissel m. gedeost og gulbede 99,-
Svineskank m. svampe og kartoffelmos 126,-
Dessertvognen 100,-

Samlet pris ekskl. drikkevarer: 945 kroner