Ameridansk kæderestaurant indtager København

Foto: ANDREW WINNING
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Restaurantkæden Bone’s rykker ind på Amagerbrogade.

5. september 1990 åbnede tre venner - to tjenere og en kok en restaurant i Herning.

Den hed Bone's og dyrkede den ultraamerikanske stil med steaks, spareribs, 'All you can eat' salatbar og isbar samt menukort med afkrydsningsmuligheder.

Siden er Bone's vokset til en regulær restaurantkæde med 17 restauranter. Heraf 16 i Danmark og en i Grønland. Den er således rigt repræsenteret i Jylland, mens der indtil videre kun findes en Bone's i Roskilde og Lalandia i Rødby, når vi snakker Sjælland. Men nu har den danskejede amerikaner besluttet af hovedstaden skal indtages.

I januar 2014 åbner Bone's således sin første restaurant i København, og det kommer til at foregå på Amagerbrogade 132, hvor to etager bliver omdannet til 150 indendørs siddepladser samt omkring 50 pladser udendørs.

Således kan også landets største by blandt andet snart prøve kræfter med menuen 'Route 66' til 239 kroner som på menukortet er beskrevet sådan her:

"Ta’ en tur gennem USA og smag på flere af vores specialiteter: Grillspyd med oksemørbrad, the original american spareribs, saftig pulled pork, kyllingebryst og løgringe."

Hvad: Bone's
Hvor: Amagerbrogade 132
Hvornår: Åbner januar 2014