Århus var længe om at stå på brasseriebølgen. Men det seneste års tid er Smilets By kommet godt med og ser vi på niveauet lige under byens tre toprestauranter (Frederikshøj, Koch samt Malling & Schmidt), så er de  – med undtagelse af de to sidstnævntes egne brasserier, hvor en mere nordisk tone spores – domineret af næsten enslydende klassisk frankofile menukort.
Flere af dem finder vi langs med den fritlagte Århus Å, som er blevet centrum for et  bar-, café- og restaurantmiljø, der en lun sommeraften ikke virker helt så kunstigt og overgearet, som man på forhånd kunne tro.

Helt ude ved åens udløb i havnen, og med udsigt over samme gennem den store åbne glasfacade, finder vi Restaurant Et. Sidste del af navnet skal udtales på fransk, for udover restaurant er her også vinbar og delikatessebutik. Den franske udtale er ikke tilfældig, for selvom indretningen i (alt efter smag stilrent eller sterilt) sort-hvidt er moderne, så sværger man – som det tydeligt fremgår af både vin- og menukort - til det traditionelt franske her. Både i form af brasserieklassikere som østers, snegle, moules marinieres, marvpiber, confit de canard og entrecote, men også lettere moderniserede retter, som dog stadig trækker på det franske.

Aftenens treretters menu til 318 kr. dækker begge sider af kortet, så den tog jeg, mens min medspiser plukkede fra det særdeles sympatisk prissatte a la carte-kort. To slags brød kom hurtigt på bordet med både smør og en god persillecreme, mens vi storsavlende studerede det imponerende vinkort, der forståeligt nok er præmieret af Wine Spectator. Som flere andre steder i Århus fås samtlige vine på kortet glasvis, også de over 20 champagner med Krug og Salon ’96 i spidsen! Glasprisen er en femtedel af flaskeprisen, og det giver en lyst (og økonomisk mulighed) for at smage på vinkortets mange topvine – og da flasken efter første glas bliver stående på bordet til behagelig selvbetjening, så ender restauranten som regel med at få pengene mere end rigeligt hjem alligevel.

Skønt stærkt fristet undlod jeg at bestille Salon ’96 til 500 kr. glasset, og gik efter alsaciske Sipp Macks mere overkommelige grand cru riesling Osterberg til 98 kr. glasset. Denne ’04er havde allerede udviklet en pæn petroleumsnæse, men gik fint til medspiserens kammusling.
To flotte eksemplarer var hårdtristet i ultrakort tid på en meget varm pande og blev serveret med syrlige granny smithæbler og en integrerende kartoffelmos, der skulle lukke en vanilleolie ind i varmen. Det lykkedes over al forventning – så meget at vanillen blev for dominerende til min smag – men medspiseren var lykkelig.

Jeg fik noget, der lidt misvisende var præsenteret som en kyllinge-terrine. Det er muligt, den var startet sådan, men min udgave var nu paneret a la klassikeren kylling Kiev og blev serveret med en varm champignoncreme. Sammen med små tern af kold foie gras dominerede paneringen og cremen imidlertid smagen så voldsomt, at den bitterhed og syrlighed som bladene af frisee- og julesalat – samt ikke mindst den medfølgende vinaigrette – skulle bidrage med, aldeles udeblev.

Læs også: Se hvem der har fået flest stjerner i 2010

Så var vore hovedretter straks langt bedre afbalanceret i både velsmag og smagsindtryk. Medspiseren fik rørt oksetatar a la Michaud. En hyldest fra kok og medejer Morten Sandvej til sin tidligere mester, og gamle Michel kunne ikke have ønsket sig en flottere tribut end denne tatar, rørt sammen af supermørt okseinderlår og 12 andre ingredienser, der sad lige midt i det franske vitrineskab. Til 148 kroner og serveret med grøn salat og pommes frites a la Fat Duck (hvor den anden kok og medejer Lars Eiskjær har arbejdet) er det simpelthen årets klassiker!

Begejstringen var også stor over min torsk basquaise i en lettere moderniseret udgave. Den ristede torskeryg selv var helt efter bogen, og superpræcist tilberedt med glasklart indre og god smag, toppen udgjordes af strimler af selleri, syrligt granny smithæble og dild, mens ’basquaisen’ bestod af stegte røde peberfrugter og en meget velsmagende cremet karry-muslingesauce. Jeg fik lov at smage både en rød og hvid vin til retten, og vinderen var den egenimporterede røde morgon fra Chateau Gaillard (68 kr. glasset), og havde jeg ikke fået at vide at den frugtige og fyldige vin var lavet på gamay-druen, ville jeg have svoret på, at det var en fuldmoden og fløjsblød pinot noir, der frydede mine smagsløg.

I det hele taget lyste vinpassionen ud af vores kompetente tjener, som til desserterne vovede at springe ud med en ikke specielt sød mousserende vin fra Die ved Dromedalen i de franske alper (’06 til 58 kr. glasset). Helt perfekt til medspiserens supertraditionelle creme brulèe, men lidt i problemer overfor den syrlige rabarber i min dessert, der udover rabarberbunden bestod af jordbær, vanilleis, marengskys, hvid chokolade og en slags karamelliseret knas. Måske kunne der være skruet ned for det sukrede og mere op for frugten, men absolut en passende afslutning på et måltid, der især i de optimalt velsmagende og skarpt eksekverede hovedretter løftede sig langt over det det sædvanlige brasserieniveau, ikke mindst de yderst rimelige priser taget i betragtning.

Havde forretter og desserter ramt samme grad af skarphed og velsmag, så kunne det – sammen med det exceptionelt flot udstyrede vinkort, hvor samtlige vine altså kan købes glasvis (det burde mange københavnske restauranter tage ved lære af!) –have bragt de fem stjerner i spil. Som det er nu, nøjes vi med fire og en varm anbefaling.

Hvad: Restaurant Et
Hvor: Åboulevarden 7, Århus

Det spiste vi:

• Stegte kammuslinger m. vanille 108 kr.
• Rørt oksetatar a la Michel Michaud 148 kr.
• Creme brulée 78 kr.
• Treretters menu m. kyllinge-»terrine«, torsk basquaise og jordbær-rabarberdessert 318 kr
  
  
  Læs også: Se hvem der har fået flest stjerner i 2010