3 retter til 200 kroner: Nu kan du booke billetter til DinnerDays

DinnerDays er tilbage og tilbyder en god aften i byen til en billig penge.

dgndffdfd
En ret fra Søren K. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Der er gået konkurrence i at tilbyde tre retter til den bedste pris. Dining Week har vokset sig så kæmpestort, at det rammer hele landet, men for et par år siden kom en ny spiller på markedet - nemlig DinnerDays, som bookingportalen Dinnerbooking står bag.

Her får man tre retter for 200 kr. + gebyr, og billetsalget til de eftertragtede billetter starter den 4. januar kl 10.

Læs også: Overblik: Her er Københavns største restaurantåbninger i 2017

Nogle af årets highlights er restaurant no. 2, Koefoed, Fuego, Hummer, Bodil, Mêlée, SULT og mange flere. Herudover disker Michelin-restauranten 108 og den anmelderroste restaurant Brace på en storslået
gourmetmenu for 400 kr.

»Vi er startet stille ud, men vi håber selvfølgelig på at kunne blive ved med at vokse i størrelse og fortsat tilbyde en god spiseoplevelse for gæsterne i uge 7,« fortæller Peter Thygesen, der er partner i DinnerBooking.com, som står bag festivalen.

Læs også: Top 10: Derfor blev København endnu federe i 2017

Hvad: DinnerDays
Hvornår: 12.-18. februar 2018
Hvor: På 34 forskellige københavnske restauranter
Hvor meget: 200 kr. + billetgebyr
Hvordan: Billetsalget åbner 4. januar kl 10 på DinnerDays.com