Zoom i sort: Populær videotjeneste censurerer kinesiske dissidenter
Zoom lukkede onlinemøder, hvor aktivister i USA mindedes massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Afsløringen vækker kritik af videotjenestens forbindelse til Kina.

Zoom lukkede onlinemøder, hvor aktivister i USA mindedes massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Afsløringen vækker kritik af videotjenestens forbindelse til Kina.

4. juni er årets mest følsomme dag i Kina.
Ved denne tid arbejder den kinesiske censur på højtryk for at slette minderne om massakren på Den Himmelske Freds Plads på samme dato i 1989, hvor det kinesiske styre beordrede hæren ind på pladsen i Beijing og dræbte hundredvis, måske tusindvis, af demonstranter.