Xi Jinping kom med et »skelsættende« klimamål. Men først skal han tage et beskidt opgør derhjemme

Den kinesiske præsident afslørede et overraskende ambitiøst klimamål i sin tale ved FNs generalforsamling. Men det bliver svært at vriste Kina fri fra afhængigheden af kul. Samtidig er man begyndt at sende kulindustrien på arbejde uden for landets grænser.

Kinas præsident, Xi Jinping, ankommer her til et møde i Folkes Store Hal i Beijing 8. september i år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Carlos Garcia Rawlins/Reuters/Ritzau Scanpix

Der var rosende ord til Kinas præsident Xi Jinping, efter at han havde holdt sin videotransmitterede tale på FNs generalforsamling tirsdag.

Her meldte han for første gang ud, at Kina skal være CO2-neutral i 2060. Han gentog desuden et tidligere løfte om, at Kinas CO2-udledninger skal toppe inden 2030.

»Det er et massivt skridt fremad og det bedste, der er sket siden Parisaftalen i 2015. Når Kina gør det, får andre lande sværere ved at retfærdiggøre, at de ikke at gør det samme,« siger Ye Ruiqi over telefonen fra Greenpeaces kontor i Beijing, hvor hun er kampagnemedarbejder for klima og energiområdet.

Energiekspert Kaare Sandholt kalder udmeldingen for »skelsættende«. Kina udleder nemlig mere CO2 end USA og Europa tilsammen.

Kaare Sandholt har arbejdet i Beijing siden 2011 hos den kinesiske tænketank China National Renewable Energy Centre, der rådgiver den magtfulde nationale udviklings- og reformkommission, NDRC om grøn omstilling.

Han er ikke i tvivl om, at Xi Jinping vil sætte handling bag ordene.

»Han mener det dybt alvorligt. Han har siden sin tiltrædelse holdt miljøfanen højt, og det bliver man nødt til at forholde sig til i beslutningslagene under ham.«

Jørgen Delman, professor i Kina-studier ved Københavns Universitet, siger, at timingen ved FNs generalforsamling var god for Xi Jinping. Her var en chance for at skabe en skærende kontrast til den amerikanske præsident, Donald Trump, som vil trække USA ud af den internationale klimaaftale fra Paris.

»Kina vil være en ansvarlig aktør på klimaområdet, mens USAs Donald Trump udstilles som en klovn,« siger Jørgen Delman.

Kina er desuden under voldsomt pres for tiden på grund af rivaliseringen med USA, den stærkt kritiserede sikkerhedslov i Hongkong og genopdragelseslejrene i den vestkinesiske Xinjiang-region. Her rækker man hånden ud mod EU for at skabe en alliance om klimaet.

Drevet af hjemlig dagsorden

Men mest af alt er Xi Jinpings udmelding drevet af dagsordenen hjemme i Kina. Han ved, at en grøn omstilling er nødvendig, ikke kun for at komme forureningen til livs, men også fordi grønne investeringer kan bringe Kina forrest i racet med USA om at blive verdens førende teknologimagt.

Men kulindustrien har fortsat enorm magt, og kul udgjorde i 2019 stadig 58 procent af den primære energiforsyning i landet. For ikke-fossile brændsler er tallet omkring 15 procent.

GRAFIK

Sådan fordeler Kinas energiforbrug sig

På det seneste har man endda skruet op for opførelsen af nye kulkraftværker for at sætte gang i en økonomi ramt af coronavirussen og handelskrig og for at holde hånden under en industri, der skaber stabilitet og vækst i samfundet. Lige nu debatterer man i Kina den vigtige, kommende 14. femårsplan, som udstikker retningen i Kinas økonomi de næste fem år fra 2021-2025.

»Kullobbyen presser på for ikke at blive overset, men Xi Jinping sender nu et stærkt signal om, at de ikke skal regne med fortsat støtte fra centralt hold,« siger Jørgen Delman.

Kinesiske arbejdere sorterer kul tæt ved en kulmine i byen Datong i den nordlige Shanxi-provins. Arkivfoto: Greg Baker/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Men det kan blive svært at få vendt den magtfulde supertanker, som kulindustrien udgør. Provinserne, hvor de store statsejede kulselskaber dominerer, har ofte den stik modsatte dagsorden end Beijings grønne agenda.

»Her skal de store kulvirksomheder inddrages og hjælpes med en udfasningspolitik, så deres investeringer ikke går tabt. Hvis ikke, bliver det meget vanskeligt at nå Xi Jinpings mål,« siger Jørgen Delman.

Ye Ruiqi fra Greenpeace mener, at den største udfordring bliver at skabe hjemlig konsensus om at nå målet blandt de forskellige interessenter: regeringen, befolkningen og de store energiselskaber.

»Jeg har bemærket, at Xi Jinpings udmelding ikke er blevet dækket særligt meget i den kinesiske presse. Jeg ved ikke hvorfor, men større opmærksomhed og forpligtelse internt i Kina er meget vigtigt,« siger hun.

Sender kul til udlandet

Et andet benspænd er, at Kina i dag sender sin forurenende kulindustri på arbejde uden for landets egne grænser som led i det udenrigspolitiske prestigeprojekt om at bygge en ny global silkevej. Det har Kina ikke forholdt sig til endnu, mener Jørgen Delman:

»Kina eksporterer beskidte energiteknologier til udlandet. Her nærmer vi os hastigt et gigaton i CO2-udledninger årligt, mens Kinas egen energisektor hjemme udleder ni-ti gigaton årligt,« siger han.

Også Kaare Sandholt mener, at eksporten af kulindustrien ud af landet er en lakmustest på Kinas klimaambitioner.

»Man bliver nødt til at have mere grøn investeringspolitik i de lande. Der bør Kina tage mere ansvar,« siger Kaare Sandholt.

Ye Ruiqi kalder kuleksporten for en voksende udfordring.

»Men det hjemlige kulforbrug er det største problem. Vi skal stoppe med at udvide industrien herhjemme med det samme,« siger hun.