USAs underskud kan stige til 1.000 milliarder dollar i 2020

I finansåret 2020 er USAs underskud på statsbudgettet estimeret til at nå 1000 mia. dollar. Storbritannien og Sydkorea indgår frihandelsaftale. Og offentligheden bør ikke være bekymret for mikroplast, der finder vej til klodens drikkevand, siger WHO.

Frihedsgudinden
USAs underskud på statsbudgettet kan stige til 1.000 milliarder dollar i 2020. Det estimerer den amerikanske kongres' uafhængige økonomiske kontor, CBO. Fold sammen
Læs mere

USAs underskud på statsbudgettet kan stige til 1.000 milliarder dollar i 2020, svarende til 6700 milliarder kroner.

Den amerikanske kongres' uafhængige økonomiske kontor, CBO, har hævet sin estimering af underskuddet på statsbudgettet for finansårene 2019, der slutter 30. september i år, og 2020, skriver CNN.

Inden 30. september vil underskuddet være på 960 milliarder dollar, svarende til 6456 milliarder kroner, og altså en billion - 1000 milliarder - dollar i finansåret 2020.

CBO havde tidligere estimeret underskuddet til at stige til 896 milliarder dollar inden 30. september og 892 milliarder dollar i finansåret 2020.

Dermed har CBO hævet sin estimering med 108 milliarder dollar, svarende til 726 milliarder kroner for finansåret 2020.

Tidligere på måneden meddelte det amerikanske finansministerium, at statsbudgetunderskuddet havde nået 867 milliarder dollar for årets første ti måneder. Det er en stigning på 27 procent i forhold til samme periode sidste år.

»Den økonomiske udsigt er udfordrende,« siger CBOs direktør, Phil Swagel.

»Statsunderskuddet, der i forvejen er historisk højt, er på en uholdbar kurs og er estimeret til at blive endnu højere efter 2029.«

Swagel begrunder det med en aldrende befolkning, stigning på sundhedsvæsenets udgifter og stigende renteudgifter.

For at undgå at underskuddet løber løbsk, anbefaler Swagel, at politikerne skal lave store ændringer på skattepolitikken, nedbringe udgifterne og gøre indtægterne større, end de er under den nuværende politik.

USAs statsunderskud er vokset under Donalds Trumps præsidentperiode, blandt andet på grund af de skattenedsættelser på 1500 milliarder dollar, svarende til 10.085 milliarder kroner, som Trump indførte i 2017, vurderer CBO.

Derudover er det offentlige forbrug steget med flere hundrede milliarder dollar de seneste to år, skriver CNN.

/ritzau/

Storbritannien og Sydkorea indgår frihandelsaftale

Storbritannien og Sydkorea vil torsdag underskrive en frihandelsaftale, der skal træde i kraft efter briternes forestående udtræden af EU om lidt over to måneder.

Det meddeler det britiske udenrigsministerium i en udtalelse onsdag aften, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge en talsmand skal handelsaftalen spejle den, som Sydkorea i øjeblikket har med EU.
Aftalen sikrer dermed, at der ikke sker forstyrrelser i den eksisterende samhandel mellem de to lande, lyder det.

Storbritannien har i længere tid arbejdet på at kopiere en stribe frihandelsaftaler, som EU har med tredjepartslande.

Storbritanniens nyligt udpegede premierminister, Boris Johnson, har svoret at trække landet ud af EU senest 31. oktober med eller uden en skilsmisseaftale med unionen.

I udtalelsen onsdag aften lyder det, at man med den nye frihandelsaftale med Sydkorea nu har indgået handelsaftaler til en værdi af 89 milliarder pund, svarende til 726 milliarder kroner.

Det er en stigning fra 39 milliarder pund i marts, hvor det oprindeligt var planlagt, at Storbritannien skulle udtræde af EU.

Sydkoreas handelsminister, Yoo Myung-Hee, der torsdag officielt underskriver aftalen i London sammen med sin britiske pendant, Liz Truss, siger i en udtalelse, at handelsaftalen er med til at fjerne en del af usikkerheden omkring brexit.

»Det er en udfordrende tid, og vi tog et proaktivt skridt. Resultatet er en frihandelsaftale, der sender et signal til verden om vores stærke, kollektive støtte til fri, åben og reguleret handel,« lyder det.

/ritzau/

FN-organ nedtoner sundhedsfaren ved indtagelse af mikroplast

Offentligheden bør ikke være bekymret for mikroplast, der finder vej til klodens drikkevand.
Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der offentliggøres torsdag i Geneve.

Det meste af den mikroplast, der optages i kroppen via kosten, forlader kroppen igen efter at have passeret fordøjelsessystemet, lyder det i rapporten.

FN-agenturet har i rapporten forsøgt at samle de små, men stadig flere videnskabelige studier, der undersøger mikroplasts effekt på mennesker.

»Vi slår ikke på nogen måde alarm,« lød det fra Bruce Gordon, vandekspert hos WHO, på et pressemøde forud for offentliggørelsen.

For at vurdere risikoen fra kemiske tilsætningsstoffer, der frigøres i kroppen efter indtagelsen af plastik, har WHO foretaget en række »ekstreme« antagelser om størrelsen og koncentrationen af partikler, som mennesker kan udsættes for.

»Vi har fundet en ret betydelig sikkerhedsmargin,« sagde Gordon.

WHO anbefaler, at lande - på grund af den lave sikkerhedsrisiko - bør fokusere mere på at investere i vandbehandlingssystemer, der forebygger sygdomme, end at lade sig skræmme af mikroplast.

Som sammenligning henviser WHO til, at dårlig drikkevandskvalitet er årsag til næsten 500.000 dødsfald som følge af diarre hvert år.

Man anslår samtidig, at to milliarder mennesker verden over drikker vand, der er forurenet af afføring.

Dog anbefaler WHO stadig, at forbrugere og regeringer går langt for at reducere mængden af plastik af hensyn til miljøet.

FN-organet opfordrer til, at der bliver foretaget flere studier af mikroplast i drikkevand.

/ritzau/

Klimavenlig guvernør dropper sit præsidentkandidatur

Den demokratiske guvernør Jay Inslee har valgt at trække sig fra kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat.

Det fortæller han i et tv-interview på MSNBC, skriver det politiske medie Politico.

Inslee, der siden 2013 har været guvernør i den nordvestlige delstat Washington, har ført en kampagne, der især har fokuseret på at bekæmpe de globale klimaforandringer.

Men han har måttet sande, at hans kandidatur ikke har formået at skabe begejstring blandt demokratiske vælgere.

»Det er blevet tydeligt for mig, at jeg ikke kommer til at bære fanen. Jeg bliver ikke præsident,« siger han i det amerikanske tv-program The Rachel Maddow Show natten til torsdag dansk tid.

Washington-guvernøren har ikke i nogen meningsmåling fået mere end én procents opbakning. Samtidig har han heller ikke formået at indsamle penge nok, erkender han i interviewet.

Han tilføjer desuden, at han på nuværende tidspunkt ikke har tænkt sig at give sin opbakning til én af de 22 øvrige demokrater, der stadig er kandidater til nomineringen.

»Men jeg vil arbejde hårdt på, at vi som parti slår Donald Trump i 2020. Det må og skal være et kollektivt mål for os alle,« siger Jay Inslee.

Den 68-årige guvernør er af iagttagere blevet beskrevet som en outsider-kandidat. Han medgiver selv, at det har været svært at komme igennem med sin grønne dagsorden i medierne.

»Men jeg bliver nødt til at sige, at jeg har kæmpet mod klimaforandringer i 25 år, og jeg har aldrig været så fortrøstningsfuld i forhold til vælgernes evne til at gå sammen og få ting til at ske,« lyder det optimistisk fra den nu tidligere præsidentkandidat.

/ritzau/

Indonesien lukker internettet i Papua for at dæmme op for uro

Myndighederne i Indonesien har afbrudt internetforbindelsen i provinserne Papua og West Papua. Det sker i et forsøg på at dæmme op for uroligheder i området.

Urolighederne er blevet udløst af, at demonstranter fra Papua på øen Java angiveligt er blevet udsat for en hårdhændet behandling af myndighederne.

Talsmand for ministeriet for kommunikations- og informationsteknologi Ferdinandus Setu fortæller torsdag, at internetforbindelsen har været afbrudt i de to provinser siden onsdag.
Forbindelsen vil være lukket, »indtil situationen er blevet normal igen«, siger han.

Politiet har sendt 1200 ekstra betjente til tre distrikter i West Papua, hvor størstedelen af volden har fundet sted i denne uge. Yderligere har militæret sendt 300 soldater til området.

Det oplyste en anden regeringstalsmand Muhammad Iqbal onsdag.

/ritzau/dpa