USAs udenrigsminister om Vestens udfordringer: »Vi vil vinde, vinde, vinde«

Den sikkerhedspolitiske konference i tyske München diskuterer Vestens mulige nedtur. Men USA vælger den optimistiske tilgang. Siden Trump er kommet til magten, kan Vesten ikke tabe.

Vesten møder Østen. USAs udenrigminister, Mike Pompeo, giver hånd til Japans udenrigsminister,Toshimitsu Motegi (til højre), og Sydkoreas udenrigsminister, Kang Kyung-wha (til venstre), forud for mødet i München. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ron Przysucha/Handout/EPA/Ritzau Scanpix

Hvis nogen havde ventet at se en tynget amerikansk delegation anført af udenrigsminister Mike Pompeo ved årets sikkerhedspolitiske konference i München i det sydlige Tyskland, så tog de fejl.

Hverken Pompeo, forsvarsminister Mark Esper eller de 41 medlemmer af den amerikanske kongres, der var med i delegationen i Bayerns hovedstad, var tynget af konferencens hovedspørgmål: Er Vesten ved at tabe indflydelse og magt i verden?

»Vi vinder, vinder, vinder,« sagde Pompeo flere gange til tilhørerne og slog den optimistiske tone an sammen med sine kollega Mark Esper. Ingen af dem købte den kollektive negative stemning, der indtil nu har dannet et dystert bagtæppe for konferencen – nemlig at det ser ud, som om USA og Europa stort set ikke kan enes om noget som helst, og at også europæerne internt ligger i konflikt med hinanden og dermed taber magten i verden.

»Den vestlige alliances død er overdrevet. Vi vinder, og vi gør det sammen. Vesten er den mest sucsesrige historie nogensinde. Det er derfor, så mange rejser til Vesten. Flygtninge og migranter risikerer ikke livet for at komme til Iran eller Kina. Det er det vindende Vesten, de vil til,« sagde Pompeo.

Man kan se demokratiet helt fra rummet

Han tilføjede, at man endda fra rummet kan se, hvem der er demokratiske og frihedssøgende lande, og hvem der lever i evigt mørke med henvisning til et foto taget fra Den Internationale Rumstation, der viser et fuldt oplyst Sydkorea og et totalt mørkelagt Nordkorea.

»Vi trives. Vi er modstandsdygtige. Vi er økonomisk førende. Vesten vinder. Friheden vinder. Vesten er bestemt ikke et defineret område som USA og Europa. Vesten er hele den verden, der respekterer menneskerettigheder, frihed og demokrati,« sagde Pompeo.

Men man var ikke et eneste sekund i tvivl om, hvem der ifølge USA var den store fjende i verden i dag – Kina.

Wang Yi, Kinas udenrigsminister

»USA ønsker ikke et hurtigt økonomisk opstigende Kina og slet ikke et socialistisk land, der har succes.«


Pompeo brugte både pisk og gulerod over for Kina. Og eftersom den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, selv var til stede i salen og senere skulle tilbagevise USAs utallige angreb på Kina som den største fare, Vesten står over for lige nu, var Pompeo meget direkte i sine angreb.

Den amerikanske udenrigsminister gik efter det kinesiske styre. Ikke Kina som sådan. Ikke det kinesiske folk. Men det kinesiske kommunistparti, som han anklagede for at stræbe efter et militært, økonomisk og teknologisk herredømme. Et af de tydeligste tegn på det var den kinesiske teknologigigant Huaweis forsøg på at udbrede 5G-teknologi til hele verden.

Med Huawei intet samarbejde med USA

»Huawei er en trojansk hest, som verden skal holde sig fra,« som Pompeo udtrykte det, hvorimod den amerikanske forsvarsminister – tvunget af spørgsmål fra salen – problematiserede det faktum, at USA »kan være tvunget« til at lukke for deling af efterretninger, hvis nære allierede som for eksempel Storbritannien køber Huawei-teknologi.

Den kinesiske telegigant er mere end noget andet blevet symbolet på den nye kamp, USA fører mod Kina som den største fjende.

Den amerikanske delegation på tværs af partiskel gik da også rundt i gangene på konferencen og trak Huawei-kortet over for alle, de mødte. Budskabet var tydeligt: Huawei kontrolleres af det kinesiske kommunistparti, og hvis man køber deres teknologi, giver man den kinesiske efteretningstjeneste adgang ad bagdøren til alle informationer, man har.

Det vil selvfølgelig få konsekvenser; ikke mindst for det efterretningssamarbejde, som amerikanerne har med Canada, Storbritannien, New Zealand og Australian – det såkaldte Five Eyes-samarbejde.

Kinas udenrigsminister tilbageviste alle beskyldninger og sagde, at amerikanerne ikke tåler, at et socialistisk land skal få succes.

»Jeg håber, at USA genfinder fornuften. USA ønsker ikke et hurtigt økonomisk opstigende Kina og slet ikke et socialistisk land, der har succes. Det er ikke fair. Vi vil aldrig acceptere, at nogen lægger os hindringer i vejen. Vi har ret til at udvikle os lige så meget som andre,« sagde Wang Yi, der tilføjede, at Kina vil fortsætte med at samarbejde og vil forsøge at få en seriøs dialog i gang med amerikanerne.

Intet samarbejde med kommunister

Selvfølgelig på basis af, at de to lande er forskellige politisk. Det er »to lande og to systemer, der skal leve sammen«. Og hvis USA og Kina kan finde ud af det, »så vil det være godt for hele verden«, sagde han.

Men Kina-angsten sidder dybt i den amerikanske delegation, og konferencens udgangspunkt – Vestens mulige nedtur – blev også brugt af USA til at gøre europæerne opmærksomme på, at hvis man bøjede sig for Kina – ikke kun i forbindelse med Huawei, men i et og alt – så havde man tabt krigen om magten i verden til »et kommunistisk system«, som det blev understreget igen og igen.

Mike Pompeo, USAs udenrigsminister

»Den vestlige alliances død er overdrevet. Vi vinder, og vi gør det sammen. Vesten er den mest succesrige historie nogensinde. Det er derfor, så mange rejser til Vesten. Flygtninge og migranter risikerer ikke livet for at komme til Iran eller Kina.«


»Det amerikanske forsvarsministeriums største bekymring er Kina. Da Kina kom med i verdenshandelsorganisationen, WTO, mente optimisterne, at Kina med tiden ville blive en åben markedsøkonomi. De bekymrede mente, at Kina ville få adgang til højteknologi, som betød, at de kunne styrke landets militær. Det sidste viste sig at blive tilfældet. Der er mere undertrykkelse og mere aggressiv militær fremtræden end nogensinde tidligere. Vi må bekæmpe Kinas udfordring af verdens regelbaserede orden,« sagde Mark Esper.

Amerikanernes forsøg på at få sikkerhedskonferencen til at dreje sig om Kina lykkedes til fulde. Få talte om Rusland, bortset fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der på konferencen slog et slag for nødvendigheden af at få et bedre forhold til Rusland, end man har i dag, selv om »jeg hverken er prorussisk eller antirussisk«, som han udtrykte det. Men Rusland var generelt ikke i fokus.

Det var til gengæld det overordende tema om Vesten, der generelt er truet inde- og udefra, ifølge pessimisterne. Men mange af de diskussioner blev taget i sidegemakker af sikkerhedspolitiske forskere, der delte deres viden om netop den vestlige sikkerhedsorgansation NATOs muligheder for at overleve med de udfordringer, der er både med uenigheden mellem Europa og USA og med Kinas stærkt stigende militære opbygning.

NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, valgte også at slå den positive tone an og sagde, at NATOs fornemste opgave er at forhindre krig gennem afskrækkelse.

»Og vi er så stærke, at ingen for alvor tør udfordre os«, sagde han.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent og dækker sikkerhedskonferencen i München