USA har brugt 52 milliarder på Afghanistans luftvåben, men det kan stadig ikke stå på egne ben

Hvis vi kunne nå dertil, at det afghanske luftvåben var 60-65 procent selvkørende, ville det være fantastisk, siger en amerikansk brigadegeneral.

En amerikansk CH-47F Chinook-helikopter på øvelse over Afghanistan. Fold sammen
Læs mere
Foto: Handout

Et A-29 turboprop-fly var kun en lille, hvid plet på himlen over det østlige Afghanistan, da den udløste en bombeattrap, som landede få meter fra målet, en udtjent lastbil.

»Pletskud!« udbrød den amerikanske instruktør, der fulgte øvelsen.

Flyets afghanske pilot var bistået af en koordinator på jorden, men først efter at flere tidligere træningsforsøg havde ramt et godt stykke forbi målet.

Elleve år efter at USA indledte opbygningen af et selvstændigt luftvåben i Afghanistan, er det fortsat et frusterende arbejde, som ikke synes nærmere en afslutning. Efter amerikanske investeringer på snart 52 milliarder kroner mener eksperter, at afghanerne stadig vil være afhængige af amerikansk vedligeholdelse og anden service mange år frem i tiden.

Denne afhængighed gør det sværere at gennemføre præsident Donald Trumps varslede tilbagetrækning af amerikanske styrker fra den 17 år lange kamp mod Taleban-oprørerne.

»Det ville være helt fantastisk, hvis vi kunne nå dertil, at de var 60 til 65 procent selvkørende,« siger den pensionerede brigadegeneral John Michel, der havde kommandoen over træningsmissionen i årene 2013-14.

»Men man må have et realistisk syn på, hvor svært det er.«

I årevis har den amerikanske strategi været at opbygge og træne det afghanske militær – herunder luftvåbnet – så det kan bekæmpe oprørerne på egen hånd.

Strategien syntes imidlertid at blive undergravet i december sidste år, da præsident Trump meddelte, at han ville trække halvdelen af de amerikanske styrker ud af Afghanistan. Amerikanske militæreksperter har advaret om, at afghanerne fortsat er bekymrende uforberedte.

»Hvis vi pludselig tog af sted nu, tror jeg ikke, de ville være i stand til at forsvare deres land selv,« sagde generalløjtnant Kenneth McKenzie fra Marinekorpset i sidste måned under en høring i Kongressen.

118 fly i luften

I dag gennemfører fly fra den amerikansk ledede koalition omkring fem gange så mange missioner som Afghanistans eget luftvåben – flere end 6.500 missioner alene sidste år. Hvis oprørerne overfalder fjerntliggende garnisioner, er det typisk amerikanske fly og amerikansk uddannede kommandoenheder, der driver dem tilbage.

Luftangreb fra afghanske fly har dræbt uforholdsmæssigt mange civile i forhold til de amerikanske.

Virkeligheden på jorden. En afghansk mand venter på at kunne leje sin hest ud for en dollar om dagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jawad Jalali.

»Selv om det er blevet bedre, er det afghanske luftvåben stadig ikke i en situation, hvor det kan undvære den amerikanske tilstedeværelse, og det er lidt nedslående,« siger sikkerhedsanalytikeren Anthony Cordesman fra Center for Strategic and International Studies i Washington.

»Der er derfor ingen aktuelle planer om at oprette et afghansk luftvåben, som kan erstatte den amerikanske indsats,« siger han.

Det afghanske luftvåben er ganske vist i en langt bedre forfatning end den hensmuldrende styrke med en lille snes fly, som fandtes i 2007. I dag findes der omkring 265 amerikansk trænede piloter, som opererer 118 fly, fortæller de amerikanske instruktører. Og flåden af fly ventes at blive fordoblet frem mod år 2023.

Den ene bid efter den anden

Men i interviews afviser ledende officerer fra det amerikanske luftvåben at spå om, hvornår afghanerne kan flyve uden væsentlig logistisk støtte fra amerikansk side. De henviser til de mange usikkerhedsfaktorer, der opstår under opbygningen af et moderne luftvåben i et underudviklet land, præget af krig.

For nylig beskrev et specialmagasin opgaven som »at bygge et fly i luften, mens det bliver beskudt«.

En rapport fra forsvarsministeriets generalinspektør konkluderede sidste år, at der ganske vist sker forbedringer, men at de amerikanske officerer ikke kunne pege på konkrete afghanske fremskridt, fordi »de ikke har defineret det tilsigtede slutresultat«.

Brigadegeneral Joel Carey, der leder en træningsmission på jorden, er mere konkret. Han er fokuseret på »at tage den ene bid efter den anden og så konsolidere gevinsten«.